Soløje Strandvej 10 ligger på et lukket vænge ganske kort fra stranden, som I hurtigt kan gå til, da den ligger lige for enden af vejen. Badestranden er særdeles børnevenlig, og dagligvareindkøbene til jeres mange ture hertil kan let klares i Køng, som ligger en kort køretur fra adressen.I haven er der plads til, at børn og barnlige sjæle kan udfolde sig på græsplænen, der også gør haven overskuelig at vedligeholde, og der er ligeledes en fliseterrasse, som er den perfekte hyggekrog i haven.Hele vejen rundt om det smukke, sorte sommerhus er der anlagt en træterrasse, så I let kan indrette et skønt udemiljø med havebord, grill og loungemøbler, ligesom I har kig til vandet, når I står på den vestlige side af huset.Det moderne sommerhus er opført i 2017 tegnet af arkitekt Mette Lange "Mini House" . Indenfor kan I først og fremmest glæde jer til et lyst og åbent opholdsrum, hvor den store træterrasse om sommeren bliver en integreret del af rummet. Loftet går hele vejen til kip og har ovenlysvindue, der bidrager til et fantastisk lysindfald. Her er en brændeovn samt et flot køkken i den ene ende, mens de høje, sydvestvendte vinduespartier giver et fint udsyn til den grønne have.Fra fordelingsgangen finder I en stige op til den rummelige hems, der kan danne rammer om sengeplads, og selve soveværelset for enden har en indbygget køjeseng, der giver jer ekstra soveplads til familie eller venner.Badeværelset har en god størrelse med blå klinker i brusenichen samt plads til en vaskemaskine.
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingSe hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse