Eksklusivt og helårsanvendeligt sommerhus, beliggende i 2. række til vandet, i skønne Hesseløje, med dejlig udsigt over vandet.
Velkommen til dette rummelige og vedligeholdelsesvenlige kvalitetssommerhus i Hesseløje, beliggende i anden række til vandet med en betagende udsigt over det sydfynske øhav og Helnæs. Med sine 92 velindrettede kvadratmeter får I her et fristed til alle årstider.
Hop i bølgen blå året rundt fra den nærliggende strand, der nemt nås via et velanlagt stisystem kun få skridt fra grunden. På den ugenerede grund kan I nyde udsigten til de smukke sydfynske øer og følge de mange sejlskibe, der glider forbi. Her er mulighederne mange – tag en sejltur i jollen eller kajakken, fisk langs kysten, eller gå på muslingejagt med børnene. Om aftenen kan I tænde bål i haven og lade jer forføre af vandets rolige bølgeskvulp, mens solnedgangen maler himlen i varme nuancer.
Huset er beskyttet mod kommende vandstandsstigninger, så i kan blot nyde naturen, med ro i maven!
For at sikre området mod evt. fremtidige vandstandsstigninger er der opført et nyt, solidt beskyttelsesdige med en kotehøjde på +2,5 meter, som beskytter effektivt mod stormflod. Dette gør området endnu mere attraktivt og trygt – uanset vejrliget.
Nem adgang til strand og bådehavn
Adgangsvej giver let og hurtig adgang til både den dejlige badestrand og den nærliggende bådehavn, hvilket gør det nemt at komme på vandet eller tage en afslappende dag ved kysten.
Fuglereservatet – et unikt naturområde
Yderst på Øjet ligger et smukt fuglereservat, der huser et væld af spændende fuglearter. Området er perfekt til fuglekiggeri og naturoplevelser i rolige omgivelser, hvor I kan nyde den uberørte skønhed og dyrelivets rige mangfoldighed.
Indretning med lys og komfort
Lige så indbydende sommerhuset er udefra, lige så charmerende er det indvendigt. Her får I et lyst og funktionelt køkken-alrum med store vinduer og en fantastisk udsigt. Stuen byder på en hyggelig brændeovn, karnap samt en fremskudt tilbygning, der sikrer et unikt lysindfald og en luftig atmosfære. Der er rigelig plads til både spisebord og opholdsområde. Boligen rummer desuden et rummeligt soveværelse, to yderligere værelser samt et badeværelse med klinkegulv og bruseniche.
Nem og indbydende have
Haven er anlagt med græs for minimal vedligeholdelse og har flere store terrasseområder – både overdækkede og åbne – hvor I kan nyde både morgen- og aftensolen. Dertil kommer et isoleret redskabsrum med indlagt kloak og vand, hvilket giver mulighed for etablering af et spændende anneks.
For mere information, besøg: www.hesseloje.dk
Ring allerede i dag for en fremvisning – Velkommen til Hesseløjevej 32!
Økonomien i boligen
Opret dig i køberkartoteket og få besked om lignende boliger.
Få direkte besked, når der kommer relevante nye boliger til salg, der matcher dine ønsker. Du ser også de boliger, vi får til salg, som vi ikke viser på Nybolig.dk.
Tilpas filtre og opretKontakt

Kontakt
Martin Madsen
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
- Få et hurtigt estimat af salgspris eller en grundig vurdering.
- Få et indblik i, hvad din ejendom er værd på markedet lige nu.
- Find ud af, hvor meget du selv kan købe for, hvis du ønsker at skifte bolig.
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse