Komplet istandsat fritidsbolig i skønne Sandersvig - nær skov og strand
Dette dejlige sommerhus ligger i et skønt, uforstyrret område med en pragtfuld skov i ”baghaven” og en særdeles børnevenlig strand i morgenkåbeafstand fra huset. Med andre ord kan I dyppe tæerne i det klare vand efter to minutters gang - I kan tilmed træde ned i det våde element fra den badebro, som I deler med Mælkevejens øvrige beboere. Stranden er ydermere ganske fredelig, idet der ifølge sælger ikke kommer turister i denne del af Sandersvig, da der ikke er offentlige parkeringsmuligheder.
Ud over den naturskønne beliggenhed får I blot en halv times kørsel til Kolding, fem-syv minutter mindre til Haderslev, mens turen til Christiansfeld tager små tyve minutter.
Ud over at nyde den skønne strand og de mange, hyggelige spadsereture under skovens trækroner, er der også fine muligheder for at nyde udelivet på egen matrikel.
For haven byder på et pragtfuldt terrassemiljø, der vender mod sydøst - glastaget på den overdækkede del er fra 2023. Derudover får I en dejlig plæne med plads til leg og sjove udendørs spil samt et par gode skure og en hyggelig bålplads.
Selve boligen skiller sig ud fra mængden med sin smukke blågrønne facade og nydelige mørke tag (2023) - og de gode takter fortsætter indendørs.
Huset blev totalt nyistandsat i 2024, hvor alt inventar og samtlige hårde hvidevarer blev skiftet, ligesom bad og køkken blev reetableret, nye gulve blev lagt, indvendige døre skiftet - ja, hele fritidshuset fik en overhaling.Derfor kan I se frem til at tilberede dagens måltider i et spritnyt køkken med et nydeligt trægulv fra BerryAlloc og udgang til en overdækket, sydøstvendt terrasse.
I åben forbindelse med køkkenet venter den dejlige, lyse stue samt udestuen med brændeovn, som kan bruges året rundt. Også herfra er der udgang til terrassemiljøet.Sommerhusets værelsesafsnit rummer fire gode værelser, der alle er lyse med faste skabe, samt et pænt badeværelse med brus, gulvvarme og plads til vaskemaskine. Dertil fordelingsgang med endnu et par skabe.
Der er ved at blive udført kystsikring i områder.
Sommerhuset er på lejet grund - lejemålet er fortløbende og kan forlænges - lejen er indregnet i ejerudgiften.
Økonomien i boligen
Kontakt
Kontakt
Hans Henrik Lauritsen
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingKom foran i køen
Tilmeld dig Nyboligs køberkartotek og få løbende besked om alle de boliger, vi har til salg - også dem der endnu ikke er annonceret.
Opret i køberkartotekHvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse