På skøn og velplejet grund med græsplæne tilbydes velholdt hus med tre værelser.
Houstrup er kendt for sin fred og smukke natur, hvor man har naturen lige uden for døren. Området er omkranset af Blåbjerg og Nyminde Plantage, der strækker sig fra Vesterhavet og ind i landet fra Henne Strand i syd til Nymindegab i nord. I Houstrup er der mange muligheder for lange gåture og andre udendørsaktiviteter. For børnene er en dag i Seawest (et resort med vandland og restauranter) en oplagt mulighed. Ønsker man at komme til Vesterhavet, kan man enten cykle gennem plantagen eller tage bilen til en af de tre-fire gode strande i nærheden.
Sommerhuset på Søndervang 80 er et længehus med træbeklædning og eternittag. Taget er fra 2010, og vinduerne er fra 2017. Huset har to gode terrasser, hvor man kan finde læ og sol hele dagen. Det ligger på en rolig og blind vej med en dejlig grund. Sælger oplyser, at der ikke er vand på grunden. Der er offentlig kloakering og spildevandshåndtering samt privat, almen vandforsyning fra Klinting Vandværk.
Indgangen fører til en entré/fordelingsgang, hvorfra der er adgang til et soveværelse med dobbeltseng, et værelse med to enkeltsenge og et ekstra værelse, som ejeren har ønsket at holde privat i forbindelse med udlejning. Dette kan dog nemt ændres efter behov. Værelserne har rustiklofter. Der er desuden et pænt badeværelse med bruseniche samt vaskemaskine og tørretumbler. Der er gulvvarme på badeværelset. Det dejlige køkken/alrum har hvide køkkenelementer fra 2010 og ligger i åben forbindelse til spiseafdelingen og den velmøblerede stue med brændeovn. I køkken/alrum og stue er der lofter til kip, og her er der opsat troldtektlofter, som giver en god dæmpet akustik.
Sommerhuset er udlejet gennem Købmand Hansen. Indbragte i 2023 62.000,- inkl. forbrug, baseret på 27 uger.
Økonomien i boligen
Kontakt
Kontakt
Casper Smorawski
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingKom foran i køen
Tilmeld dig Nyboligs køberkartotek og få løbende besked om alle de boliger, vi har til salg - også dem der endnu ikke er annonceret.
Opret i køberkartotekHvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse