Hyggeligt, stråtækt sommerhus beliggende på ugeneret naturgrund
Et dejligt, stråtækt sommerhus godt beliggende på en 5.002 m² stor, ugeneret naturgrund i et meget efterspurgt feriehusområde i gåafstand fra Vesterhavet og Husby Klitplantage med de mange spændende vandre- og cykelstier. Området er et af de mest attraktive på den jyske vestkyst.
Sommerhuset er funktionelt indrettet med køkken / alrum / stue i ét. Køkkenet har hvide, tidsløse elementer med halvmur ind til alrum / stue, der er opdelt i spise- og opholdsafdeling med brændeovn og loft til kip. Stuen har store vinduespartier, der giver et rigtig godt lysindfald samt udgang til terrassen. Pænt badeværelse med hvide elementer samt bruseniche. Stort aktivitetsrum/kontor/værelse med loft til kip samt indgang til soveværelse med godt med skabsplads samt udgang til stor flisebelagt terrasse. Herudover er der yderligere et soveværelse samt værelse. Sidst men ikke mindst har sommerhuset også et mindre, men funktionelt bryggers med plads til vaskemaskine og tørretumbler.
Dertil et stråtækt udhus - der er uundværlig til brænde, grill, havemøbler, cykler mv. Udhuset danner sammen med selve fritidshuset en skøn gårdhave.
Grunden er udlagt som naturgrund med god læ af de høje træer.
I kan her nyde de fredelige og skønne omgivelser nær Vesterhavet hele året rundt. Der er kilometervis af cykel- og gangstier i området, som ligger mellem Thorsminde og Søndervig. Thorsminde ligger på den smalle tange, der adskiller det ofte barske Vesterhav fra den fredelige Nissum Fjord. Søndervig er en sand ferieby, hvor I kan bowle, spille minigolf, tage en tur i svømmehallen eller nyde et måltid på en af restauranterne. Endvidere grænser området Vester Husby op til Vedersø Klit, som er kendt for Sømærket og de gode strande.
Endvidere finder du i Vedersø Klit både godt besøgt campingplads med købmand (sæson åbent), restaurant Havtorn, ishus og grilhytte.
Se områdets attraktions muligheder her: https://www.klitcamping.dk/oplevelser/attraktioner/
Økonomien i boligen
Opret dig i køberkartoteket og få besked om lignende boliger.
Få direkte besked, når der kommer relevante nye boliger til salg, der matcher dine ønsker. Du ser også de boliger, vi får til salg, som vi ikke viser på Nybolig.dk.
Tilpas filtre og opretKontakt

Kontakt
Anna Høgsberg Slet
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
- Få et hurtigt estimat af salgspris eller en grundig vurdering.
- Få et indblik i, hvad din ejendom er værd på markedet lige nu.
- Find ud af, hvor meget du selv kan købe for, hvis du ønsker at skifte bolig.
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse