Skønt fritidshus beliggende i attraktivt område tæt på vandet.
Huset: Her finder du ægte sommerhus stemning i et dejligt træ hus med masser af god atmosfære. Huset er velholdt, stilfuldt og beliggende i et attraktivt og roligt område i Juelsminde. Huset har 71 veludnyttet m2 samt et "integreret anneks" på 14 m2 med ekstra sovepladser. Huset fik i 2005 nyt tag, vinduer og køkken. Samme år blev der tilbygget en dejlig udestue med masser af lys samt et lækkert soveværelse hvor loft til kip giver en skøn rumfornemmelse. Der er i 2023 installeret luft/luft varmepumpe. Til huset hører yderligere et godt udhus med god plads til opbevaring samt et mindre skur.
Omgivelser: Huset ligger på Storstranden, som er en af Juelsmindes mest populære sommerhus kolonier. Et fantastisk område med legepladser til børnene, egen badebro samt grønne områder. Foreningen tilbyder desuden masser af social hygge som Store Badedag, Sommerhygge mv.
Via sti langs stranden er du kun en kort gåtur væk fra Juelsminde by hvor der oser af sommer stemning. Her er indkøbsmuligheder, special butikker, isbarer, cafeer, restauranter og ikke mindst det maritime og hyggelige miljø omkring lystbådehavnen. Byen er desuden omgivet af skøn natur og lidt uden for byen finder du en yderst populær 18-hullers golfbane i naturskønne omgivelser. Vigtigt også at nævne Juelsminde Legepark, et legeunivers for alle aldre hvor også byens Padlebaner er at finde.
Huset indeholder: Indgang via entre hvorfra du tilgår det ene værelse samt badeværelset. Badeværelset har fine lyse elementer, bruser samt gulvvarme. Fra entreen er der indgang til husets hjerte, det skønne køkken all rum hvor der er god plads til både spiseafdeling og til feriehygge i sofaen foran brændeovnen. Køkkenet er hyggeligt og har udgang direkte til opholdsområde mod nord. Her er lofter til kip hvilket giver en skøn rumfornemmelse og åbenhed. Huset indeholder yderligere soveværelse og integreret "anneks" hvor der er god plads til gæster. Haven er nem og overskuelig og har de skønneste terrasser. Terrassen mod øst ligger ideel til morgenkaffen mens du nyder morgensolen. Vestvendt har du også en dejlig træ terrasse. Her er helt fred og ro og her kan du nyde aftensolen samtidig med der grilles, hygges og spilles spil på græsplænen.
Bemærk at der kun er en lille gåtur til den skønneste badestrand, så på med morgenkåben og du er klar til et hop i bølgen blå.
Huset er ikke tilknyttet nogen udlejningsaftale og du kan fra dag 1. selv nyde sommerhuset. Jvf beregning fra et sommerhus bureau kan huset forventes at indbringe ca 72.000 kr. årligt hvis udlejning ønskes. For nærmere info spørg mægler.
Læs om foreningen på : https://storstranden.dk/ Læs også mere omkring projektet med ekstra fremtids sikring af diget og Juelsminde midtby på www.hedensted.dk/digelagjuelsminde.
Anpartsgrund: Huset ligger på en ejet anparts grund. Anpartsgrund betyder at man ikke har sit ejet matr.
nr. men sit eget rids af den samlede matrikel. Belåning mv. er samme regler som på ejergrund alm.
Kom og oplev ægte ferie stemning, bestil en fremvisning på 7569 4515.
Økonomien i boligen
Opret dig i køberkartoteket og få besked om lignende boliger.
Få direkte besked, når der kommer relevante nye boliger til salg, der matcher dine ønsker. Du ser også de boliger, vi får til salg, som vi ikke viser på Nybolig.dk.
Tilpas filtre og opretKontakt

Kontakt
Lone Hybel
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
- Få et hurtigt estimat af salgspris eller en grundig vurdering.
- Få et indblik i, hvad din ejendom er værd på markedet lige nu.
- Find ud af, hvor meget du selv kan købe for, hvis du ønsker at skifte bolig.
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse