Højt beliggende fritidshus på den attraktive kyststrækning også kaldet "Guldkysten". Huset ligger i 2. række til vandet, hvilket giver jer en fantastisk panoramaudsigt over Vigen og Ebeltoft.
Her er et helt unikt udemiljø, med mange gode, ugenerte og solrige terrassearealer med havudsigt.
På den anden side af vejen finder I den børnevenlige badestrand ved Handrup Strand, hvor dagen kan startes ud med en frisk dukkert via adgang fra badebroen i sommerhalvåret.
Huset er i flere niveauer og fremstår velholdt og i rigtig god stand. Her er mange store vinduespartier samt lofter i kip, som giver jer følelsen af rummelighed. I får 100 bolig m² + 73 m² registreret kælder, som er af boligkvalitet og fordeler sig på et dejligt køkken/alrum med stue i forlængelse. Her er plads til at samle hele familien til hyggeligt samvær, hvor I samtidig kan nyde dem smukke havudsigt. Her er også mulighed for at tænde op i brændeovnen i de kølige måneder. Endvidere er der plads til hele familien, da der er 3 gode værelser + hems. Herudover bryggers, entre med masser af skabsplads og plads til overtøjet samt to badeværelser med spabad i det ene.
Boligen rummer også en hyggelig udestue på 29 m², som ligeledes er af boligkvalitet og fungerer som en del af huset. Herudover integreret udhus med plads til ekstra opbevaring samt carport.
Udenfor er her skønne terrassearealer hele vejen rundt om huset, med flere hyggelige kroge, hvor sommeren samt udsigten kan nydes i fulde drag.
Fra adressen har I kort afstand til alt man kunne ønske, da der både er strand, skov, Mols Bjerge samt Ebeltoft by inden for kort rækkevidde via cykelsti langs vandet. Ebeltoft er en charmerende handelsby med mange specialforretninger, supermarkeder, hyggelige cafeer og restauranter samt de brostensbelagte gågader. Derudover rummer Ebeltoft også flere turistattraktioner så som Fregatten Jylland og Glasmuseet.
Huset er ikke indgivet til udlejning, men der er udlejningsoverslag fra Ebeltoft Feriehusudlejning under udarbejdelse.
Der er mulighed for fibernet på adressen.
Økonomien i boligen
Kontakt
Kontakt
Benjamin Sixø
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingKom foran i køen
Tilmeld dig Nyboligs køberkartotek og få løbende besked om alle de boliger, vi har til salg - også dem der endnu ikke er annonceret.
Opret i køberkartotekHvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse