Moderniseret fristed på en god beliggenhed for enden af blind vej!
For enden af vejen på en stor og tør grund, finder I dette hyggelige fritidshus i fredelige og rolige omgivelser, kun forstyrret af fuglenes kvidren - det perfekte sted at stresse af og skabe ferieminder med familien.
Feriestemningen rammer allerede i bilen når I kommer via de snoede veje i det kuperede terræn i Øer Bakker inden I rammer grusvejen til sommerhuset - Vi er i det "høje" Øer med kort til Ebeltoft by, skønne gå- og cykelture samt gåafstand til Øer Strand. Ahl og en af landets bedste mountainbikebaner.
Fritidshuset er løbende moderniseret og tilbygget, hvor sælger i deres ejertid har lagt nye gulve, indsat nyt køkken og etablering af vildmarksbad. Endvidere er her udebruser, hvor I kan skylles af efter tilbagekomsten fra stranden.
Her bydes på i alt 70 bolig m², hvoraf huset rummer 62 m² + 8 m² anneks til overnattende gæster.
Indvendigt finder I 2 fine værelser, åbent køkken med spiseplads og stue i forlængelse med sofagruppe og brændeovn, hvor der indbydes til hygge og socialt samvær. Endvidere godt badeværelse.
Med direkte udgang fra stuen til de skønne og delvist overdækkede terrassearealer, kan I nemt begive jer ud og nyde den danske sommer under åben himmel, eller rykke under den overdækkede, når duggen falder - her er det ideelt, at samles omkring grillen i ugenerte omgivelser imens børnene boltrer sig på den store grund.
Herudover flere udhuse med plads til opbevaring.
Huset er velplaceret på grunden med fokus på syd og vest, så solens gang på himlen kan nydes hele dagen.
Huset ligger midt i naturen, tæt på Øer Strand og Øer Maritime ferieby. 200 meter ned ad vejen, finder I Øer Gårdbutik, med blandt andet en slagtervogn i sommerhalvåret med en masse specialvarer. Det er klart et besøg værd! I kan tage forbi Øer Strand, Elsegårde Strand og Ahl Strand som alle er rigtig gode badestrande. Derudover er der mulighed for at køre en tur til Ebeltoft by hvor I kan opleve brostensbelagte gågader, Fregatten Jylland, Glasmuseet, caféer og isbutikker. Tager I turen lidt længere, kan I opleve Mols Bjerge, Ree Park og mange andre familie attraktioner.
Huset er ikke indgivet til udlejning, men der foreligger udlejningsoverslag fra Ebeltoft Feriehusudlejning med en forventet lejeindtægt på kr. 51.775 ved 15 ugers udlejning.
Der er mulighed for fibernet på adressen.
Økonomien i boligen
Kontakt

Kontakt
Jacob Fredberg
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
- Få et hurtigt estimat af salgspris eller en grundig vurdering.
- Få et indblik i, hvad din ejendom er værd på markedet lige nu.
- Find ud af, hvor meget du selv kan købe for, hvis du ønsker at skifte bolig.
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse