Trygt tilbagetrukket for enden af en lukket stikvej putter dette indflytningsklare sommerhus sig op til de fantastiske skovområder omkring Funder Ådal. Den velholdte feriebolig fra 2000 byder på klassisk sommerhusstemning med sorte træfacader og hvide vinduer. Her får I 60 optimalt udnyttede kvadratmeter fordelt mellem et lyst og åbent køkken-alrum, to værelser og et badeværelse. Udendørs venter en nem have med plads til leg og solrige terrasser.
For enden af den lukkede vej leder en sti jer direkte ind i de smukke skove, hvor I kan vandre i timevis under de grønne blade og opleve det rige dyreliv ved Bølling Sø.
Skal køleskabet fyldes, tager I bare cyklen til Engesvang eller Funder, mens køreturen i bil ind til Silkeborgs sprudlende butiksliv og hyggelige caféer klares på et kvarter. Omkring huset breder sig en overskuelig grund med en sortmalet carport til bilen, som yderlig har to skure i forlængelse til diverse redskaber og opbevaring . Her behøver I ikke bruge jeres feriedage på havearbejde og uendelig vedligeholdelse, men kan blot nyde solen med kolde forfriskninger fra morgen til aften på den store, sydvestvendte træterrasse. Plænen er perfekt til boldspil eller en omgang kroket, hvis I da ikke foretrækker at nyde sommerdagene på et tæppe i skyggen under træerne.
Indenfor er stemningen luftig takket være stuens høje vinduesparti, som går helt op til det kipførte loft og lader lyset strømme ind i det åbne alrum. I får dermed masser af naturligt lys til kortspillene om spisebordet og ferielæsningen, som oplagt kan klares i stuens lille alkove. I 2019 er gulvene udskiftet og det tosidede køkken er renoveret med stilrene, hvide elementer toppet af sorte bordplader. Om aftenen får I to gode værelser at fordele jer imellem, og huset afrundes af et pænt badeværelse med plads til vaskefaciliteter og minimalistisk møblement, der matcher køkkenets.
Kontakt os for en fremvisning.
Økonomien i boligen
Kontakt
Kontakt
Emil Vesterskov Laursen
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingKom foran i køen
Tilmeld dig Nyboligs køberkartotek og få løbende besked om alle de boliger, vi har til salg - også dem der endnu ikke er annonceret.
Opret i køberkartotekHvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse