Moderne fristed med fjordudsigt
Er I heller ikke villige til at gå på kompromis, så snart I har ferie? Det forstår vi udmærket godt, og derfor har vi fundet det perfekte fristed til jer. På Svanevej 29 præsenteres I for et moderne fritidshus fra 2015 med god udsigt fra alle vinkler og kanter, og der er ingen tvivl om, at den levende natur spiller hovedrollen med fjordudsigt, grønne marker og bakketoppe.
Hjemmet tilbyder 104 kvm til ferien, og der er en gennemgående god loftshøjde med loft til kip. Stemningen er allerede sat, og den er mild, sød og sommerlig. Et bryggers bliver startskud på boligoplevelsen, og her kan I gemme sandaler og badedyr væk, inden I fortsætter videre inden døre. Her kan I se frem til to badeværelser, og er to brusere ikke nok, så kan I via det ene værelse tilgå terrassen med udebruser. Der venter yderligere to værelser, hvor der kan drømmes væg mod væg, og de vågne timer kan tilbringes i det åbne køkken/stue/alrum – et fantastisk rum, hvor dagens højdepunkter kan vendes uden afbrydelser rummene imellem.
Husets nordvestlige side er udstyret med store vinduespartier, og det gør sig også gældende for den overdækkede terrasse med udsigt til fjorden – og fra grundens nordlige punkt kan I se helt til Skals. På den sydøstlige side er der en fliseterrasse, der bades i morgen- og eftermiddagssol, mens træterrassen fanger både morgen- og aftensolen. Der er plads til at dyste i kongespil på den store græsplæne, og der er egen carport og udhus til ejendommen. Derudover er det værd at nævne, at huset opvarmes af jordvarme.
Ferien tager afsæt i et hyggeligt sommerhusområde opkaldt efter forskellige fugle, og en stikvej fra Svanevej tager jer direkte ned til grundejerforeningens jordstykke med badebro: Her kan I sætte jeres egen båd til havs og udforske hele Limfjorden med de mange havne! Der er 850 m til Hjarbæk Havn med ishus, kro og en hyggelig bådehavn og 2,5 km til Løgstrup. Derudover er der omkring et kvarters kørsel til Viborg og 25 min til Skive, hvor der er et bredere udvalg af oplevelser og byliv.
Økonomien i boligen
Kontakt
Kontakt
Kasper Köser
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingKom foran i køen
Tilmeld dig Nyboligs køberkartotek og få løbende besked om alle de boliger, vi har til salg - også dem der endnu ikke er annonceret.
Opret i køberkartotekHvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse