Her er chancen for at foretage en investering, du også kan tage på ferie i – nemlig et stort og særdeles lækkert fritidshus fra 2006. Huset ligger i Bratten – et naturskønt område tæt på stranden og Kattegat, hvor sommerhusområdets popularitet sikrer en god, stabil udlejning.
Mod vest er terrænet helt åbent ned til Rugholm Å, som markerer grænsen for området. På ti minutter kan I spadsere til stranden, hvor vandet og det hvide strandsand er et hit blandt områdets feriegæster. Som følge af de gode forhold er stranden belønnet med Blå Flag, som vajer velfortjent over det rene badevand. På vejen tilbage kan I snuppe en is med fra købmanden, og I kan supplere aftenens grillmenu med dagligvarer fra Brugsen i Strandby.
Med så ung en ejendom følger både know-how og gode materialer. Blandt andet er der kælet for lysindfaldet med tagvinduer samt en stor glasgavl til kip, så her får I moderne byggekvalitet fra ende til anden. Indvendigt tæller fritidsboligen hele 144 m2, men alligevel fremtræder huset udadtil homogent og afdæmpet. Træbeklædningen er malet i en lys, knækket gråtone, og feriestemningen er således intakt.
Også inden døre er der fundet et godt kompromis mellem rummelighed, hygge og lækkert inventar. Pladsen er absolut gavmild, og ud over fire regulære værelser får I tillige en stor, tvedelt hems – perfekt til overtrætte arvinger, som har svært ved at falde til ro.
Det åbenlyse centrum for fritidsboligen er opholdsområdet, som er lækkert og favner både køkkenet og stuen med sit åbne rumforløb. Lige her får I det fulde udbytte af det forrygende lysindfald, der sammen med loft til kip giver en rigtig skøn rumfornemmelse. Yderligere rummer huset to badeværelser, hvoraf det største er ren luksus med spabadekar og sauna tilknyttet. Begge baderum er belagt med en smuk, nattesort gulvflise, og endelig har I et lille, separat vaskerum med adgang fra vindfanget.
Kontakt os for en fremvisning allerede i dag.
Økonomien i boligen
Opret dig i køberkartoteket og få besked om lignende boliger.
Få direkte besked, når der kommer relevante nye boliger til salg, der matcher dine ønsker. Du ser også de boliger, vi får til salg, som vi ikke viser på Nybolig.dk.
Tilpas filtre og opretKontakt

Kontakt
Frederik Frost Waller
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
- Få et hurtigt estimat af salgspris eller en grundig vurdering.
- Få et indblik i, hvad din ejendom er værd på markedet lige nu.
- Find ud af, hvor meget du selv kan købe for, hvis du ønsker at skifte bolig.
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse