Landejendom med Bed and Breakfast i naturskønne omgivelser få kilometer fra Sorø
Beliggende i et fantastisk landskab omgivet af marker og skov på en 137.203 kvm stor grund, der byder på alt fra majestætiske store træer, egen sø med bro til en parklignende have, hvor udelivet får de allerbedste betingelser, finder I ejendommen med Lillevang Bed and Breakfast.
Her kommer I til at bo i rolige omgivelser væk fra byens stress og jag, mens I samtidig ikke er længere væk, end at I på mindre end 10 minutter bag rattet kan nå de nærliggende byer Sorø, Dianalund og Stenlille, hvor alle hverdagens fornødenheder er at finde. I ankommer af en hyggelig grusvej, der fører jer op til stuehuset, der kan dateres tilbage til 1900, som siden er til-/ombygget i 2010. Det flotte glaserede tegltag er fra 2004, hvor der ligeledes blev installeret en centralstøvsuger.
Boligerne opvarmes med varmepumpe ligesom der er brændeovn i den ene afdeling. Udover det oprindelige stuehus, der rummer 162 kvm, får I yderligere 98 kvm i tilbygningen, der består af tre gode værelser, et badeværelse med vaskesøjle og bruseniche samt et stort køkken i åben forbindelse med stuen, hvor der er en stemningsspredende brændeovn.
I hovedhuset får I et flot, velholdt køkken med stor kogeø med indbygget vinreol, quooker fra omkring 2014/2015 såvel som I her kan se frem til mange charmerende detaljer som bjælker, stolper og flotte plankegulve. Og med udgange til den sydvendte terrasse, venter her lige så skønt et udemiljø på den nyopførte træterrasse. Terrassemiljøet, der er fra påsken 2024, er blot et af flere udearealer, hvor den fantastiske natur kan nydes. Lillevang Bed and Breakfast, der emmer af hyggelig atmosfære og skønne detaljer, ligger på 1. salen, hvor der er to gode værelser samt en dejlig stue med tekøkken. Ejendommen indeholder ligeledes et badeværelse med bruser, et viktualierum samt et rummeligt bryggers med plads til både vaskemaskine såvel som tørretumbler placeret i en god, ergonomisk arbejdshøjde.
Sidst men ikke mindst får I et stort værksted samt en stor garage.
Økonomien i boligen
Kontakt
Kontakt
Brian Rud Sørensen
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en salgsvurderingKom foran i køen
Tilmeld dig Nyboligs køberkartotek og få løbende besked om alle de boliger, vi har til salg - også dem der endnu ikke er annonceret.
Opret i køberkartotekHvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse