Idyllisk beliggende landejendom med plads til dyrehold, nær Næstved
I landidylliske omgivelser i Brandelev små ni kilometer fra Næstved finder I denne charmerende landejendom, hvor der er plads til familien, hobbyer og dyrehold. Her får I et velindrettet stuehus med hele fem værelser, et køkken-alrum og en stue. Dertil kommer et værksted, ældre staldbygninger og 2,5 hektar jord med lidt skov.
Stuehuset består af 252 kvadratmeter fordelt på halvandet plan. I stueplan venter jer et rummeligt køkken-alrum, hvor der er højt til loftet og åben etageforbindelse, hvilket skaber et lyst og luftigt opholdsmiljø. Køkkenet er placeret midt for rummet, og der er endvidere et par terrassedøre, som forbinder jer med den sydvendte terrasse. Ved siden af ligger en stue, der, ligesom køkkenet, har trægulv. Etagen afrundes af et værelse, et badeværelse og et bryggers, og fra en mindre stue er der trappe til førstesalen. Her finder I en møblérbar repos og fire værelser, hvoraf to har hems.
Ejendommens store force er pladsen, både dén inden døre og dén, der er ude på grunden. Selve haven strækker sig som en skøn oase i “vild med vilje”-stilen med frugttræer, masser af beplantning og rig mulighed for nyde solen på terrassen. Med både et værksted og 2,5 hektar jord kan I udleve drømmen om dyrehold eller bare få plads til hobbyen.
Trods de naturskønne omgivelser er der ikke langt til hverdagens fornødenheder på disse kanter. I bosætter jer midt mellem Mogenstrup og Toksværd, der begge byder på skole, børnepasning og indkøbsmuligheder. Samtidig tager det under et kvarter at køre til Næstved centrum.
Af ejendommens samlede grundareal udgør moselod 8.730 kvm. som ligger godt 1 km. fra huset.
Hvis I vil høre nærmere om ejendommen og de mange muligheder, så kontakt os allerede i dag, så arrangerer vi en fremvisning til jer med det samme.
Økonomien i boligen
Kontakt
Kontakt
Ian Hanna
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingKom foran i køen
Tilmeld dig Nyboligs køberkartotek og få løbende besked om alle de boliger, vi har til salg - også dem der endnu ikke er annonceret.
Opret i køberkartotekHvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse