Flot og istandsat stuehus på hele 219 m2 bolig, integreret stort værksted/garage og beliggende i udkanten af aktiv landsby, med en enestående grund!
Den 6,7 HA store grund er ubeskrivelig smuk med egen skov med lysning, perfekt til jagt. Man bliver via små snoede stier ført igennem hele herligheden, og undervejs møder man flere hyggelige læ kroge, unik udsigtsterrasse, 2 dejlige søer med rigt dyreliv og meget andet. Her kan man udfolde sig kreativt, hygge med venner og familie eller bare nyde naturen og hinanden. Der er plads til det hele! Søger i ro? Så kom og mærk stemningen og den ubeskrivelige ro på Østrup 23 ved Håstrup.
Hvor meget ved du om Håstrup by?
Ejendommen er beliggende i cykelafstand til den aktive landsby Håstrup, få min. kørsel fra Faaborg, som tidligere har været kåret som ”årets landsby” – og det er ikke uden grund! Håstrup og hele området har en masse af byde på, her kan bl.a. nævnes egen købmand, friskole, vuggestue/børnehave, charmerende kirke, stor festival, koncerter, byfester og kort afstand til Faldsled Kro og den hyggelige havn, Naturcentret Trente Mølle, Øhavsstien, Riderute Sydfyn, strand, golf og naturskønne Svanninge Bakker, også kaldet "De Sydfynske Alper". Desuden ca. 10 min. fra Faaborg og 25 min fra Odense. Med andre ord findes alt hvad hjertet begærer af mangeartet natur og mulighed for kreativ udfoldelse!
Her er så meget godt at fortælle om huset, hvor der blandt andet kan nævnes et flot energimærke C, grundet et velisolerede hus og jordvarmeanlægget, hvorfor man har et yderst fordelagtigt og lavt varmeforbrug. Huset fremstår i ekstraordinært god stand, og har gennem årene gennemgået en gennemgribende renovering, hvorfor alt fremstår i indflytningsklar stand. De mange kvadratmeter gør, at her er plads nok at boltre sig på – og man hurtigt fornemmer, at her er plads til liv og glade dage, med både børn, venner og familie! Man ankommer til den smukke gårdsplads, hvor huset troner stolt frem, midt i naturen. Bilen kan parkeres i garagen – hvorfra man tørskoet går videre ind i huset. Inden man kommer så langt, møder man et stort og rummeligt værksted, som gør de fleste misundelige! Jagtstuen/slyngelstuen, med det store glasparti mod haven, indbyder til gode stunder – eller et enestående soveværelse. Naturligvis findes der både bryggers, entre og lækkert badeværelse med brus, alt sammen med klinker med varme. Køkkenet er med klinker med varme, som går i gang i alrummet, som er i åben forbindelse til spisestuen. Herfra nydes udsigten over egen sø og man kommer nemt ud på den store nyere anlagte terrasser, via skydedøren. Stuen er rummelig, med samme skønne udsigt – og vil man have åbnet mere op, er der mulighed herfor. Til sidst stort soveværelse.
1.salen er med repos og stor stue med udgang til svalegang, som også kan bruges til soveværelse, og endnu et værelse i den anden ende. Der er mulighed for etablering af toilet, hvis det ønskes.
Lad os invitere på en fremvisning af denne skønne ejendom!
Kontakt Nybolig Faaborg og aftal en fremvisning på tlf: 6261 1616 - vi glæder os til at byde Jer velkommen.
Økonomien i boligen
Opret dig i køberkartoteket og få besked om lignende boliger.
Få direkte besked, når der kommer relevante nye boliger til salg, der matcher dine ønsker. Du ser også de boliger, vi får til salg, som vi ikke viser på Nybolig.dk.
Tilpas filtre og opretKontakt

Kontakt
Martin Madsen
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
- Få et hurtigt estimat af salgspris eller en grundig vurdering.
- Få et indblik i, hvad din ejendom er værd på markedet lige nu.
- Find ud af, hvor meget du selv kan købe for, hvis du ønsker at skifte bolig.
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse