Liebhaveri! Indflytningsklar murermestervilla med over 1 HA parklignende have og unikke udhusbygninger, beliggende i aktiv landsby, kun 15 minutter fra Odense!
Drømmer I om god plads og ingen husleje? Så er dette en enestående mulighed! Sælger driver i dag erhverv fra dele af bygningssættet, og vil meget gerne blive boende til leje. Desuden findes der i samme bygning mulighed for at udleje to lejeboliger, således man samlet set får 297.000,- inkl. moms i årlig indtægt - og stadigt som ejer af boligen, råder over kæmpe værksted, stål hal,
murermestervilla og grunden! Det lyder næsten til at være for godt til, at det kan være sandt - men den er god nok! Alternativt kan det hele bruges efter eget ønske - og vi skulle hilse jer at sige, at mulighederne er mange!
Allested-Vejle området er et trygt landsbysamfund på Midtfyn, kun 15 km syd for Odense. Området omfatter i dag de tre byer Allested, Vejle og Radby. Allested-Vejle har meget at byde på. Vi har skole og gode pasningsmuligheder (dagpleje, børnehave, juniorklub og SFO), et rigt foreningsliv, erhvervsliv, gode indkøbsmuligheder samt en bevaringsværdig og smuk natur.
Lad os starte med stuehuset, som præsenterer sig flot, med det nye tag, de smukke vinduer og den fantastiske indkørsel/gårdhave.
Ejendommen er løbende blevet istandsat, således den i dag fremstår indbydende, indflytningsklar og moderne. Ejendommen byder på entre med smukt trappeforløb til 1.salen. Der findes ligeledes entre fra den anden ende af huset, med adgang til gæstetoilet. Køkkenet er lyst, pænt og tidløst, med spiseplads. Drømmer man om alrum, kan dette etableres, til den tilstødende stue, hvor man finder god plads til både spisestue og opholdsstue, med flotte trægulve, og udsigt over markerne. Herfra kan man komme direkte ud til hygge terrasse med overdækning, hvor kaffen kan nydes ugeneret. 1.salen indeholder repos, stort soveværelse med skabsvæg og udsigt over marker, to yderligere gode værelser, samt gennemgangsværelse/kontor. Ligeledes pænt badeværelse med bruser. Underetagen er højloftet og tør, med gode anvendelsesmuligheder. Her findes stort luksusbadeværelse med spa og bruser og klinkegulv. Desuden fyrrum med luft til vand varmepumpe, samt stort rum til gildesal, eller noget helt andet, samt flere gode disponible rum.
Længe 1: Der drives erhverv, med stor erhvervsport, som ligeledes er opvarmet med luft til luft varmepumpe, stålkonstruktion og troldtek loft. Tilhørende flere gode rum, samt værksted, og toilet faciliteter. I den anden ende findes mulighed for at have en ekstra lejlighed - som tidligere har været lejet ud. Denne rummer stue, køkken, værelse og badeværelse. 1.salen indeholder endnu en
mulighed for at lave en ekstraordinært fantastisk lejlighed, med synlige bjælker, loft i kip og store rum. Indeholdt stue, køkken, to værelser, hvoraf det ene har påklædningsrum og badeværelse. Det er denne bygning, som vil kunne have en samlet lejeindtægt på 297.000,- om året.
Længe 2: garageanlæg, med epoxy gulv og 3 garageport, ligeledes depot. Opvarmes med luft til luft varmepumpe.
Carport: der findes 3 yderligere carporte.
Stål hal: Rummelig hal, med stålkonstruktion, med stor erhvervsport.
Haven er et kapitel for sig selv, stor, smuk med flere gode terrasser, smukke gårdspladser, en lille skov, sø, allé og meget andet.
Er du på udkig efter en ganske særlig ejendom, med god plads og uanede af muligheder?
Så er dette en enestående mulighed - og det er udlejning, erhverv eller blot en liebhaver bolig, med ekstraordinært god plads - eller flere familier under samme tag? Fangevel 19A kan rumme det hele!
Vi ser frem til at byde jer velkommen!
Økonomien i boligen
Kontakt
Kontakt
Martin Madsen
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en salgsvurderingKom foran i køen
Tilmeld dig Nyboligs køberkartotek og få løbende besked om alle de boliger, vi har til salg - også dem der endnu ikke er annonceret.
Opret i køberkartotekHvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse