Søger du en indflytningsklar ejendom med flot udsigt og 5 hektar god jagtjord? Så se med her!
Ualmindelig flot og gennemført landejendom der “kan det hele” - tæt på Vorbasse i Midtjylland
Det er faktisk svært at se denne særdeles gennemførte landvilla lidt uden for Vorbasse som andet end perfekt. For selvom ingen eller intet som bekendt er perfekt, er det som om, at der ikke mangler noget her. I får en flot og fuldt opdateret villa på hele 263 boligkvadratmeter, en stor garage og flere disponible rum med mulighed for hobbyaktivitet eller erhverv samt en fantastisk grund på fem hektar med en romantisk, parklignende have samt en juletræsplantage, som giver indtjeningsmuligheder og dertil et velegnet til jagt. Velkommen til!
Ejendommen ligger idyllisk midt i det åbne landskab omtrent fire minutters kørsel fra Vorbasse by. Vorbasse er et veletableret lokalsamfund med skole, et godt supermarked, bageri, lægehus og stort set alt, hvad man skal bruge i hverdagen.
I bliver ejere af en ualmindeligt flot og velholdt villa. Huset er løbende opdateret og står i fuldt indflytningsklar stand. Senest er huset malet udvendigt, gulvene er slebet og behandlet, badeværelset er renoveret, og så er der skiftet flere døre og vinduer. Et solcelleanlæg og en luft-til-vand-varmepumpe sørger for, at huset trods sin størrelse er billigt i drift. Af samme grund har huset fået et flot energimærke A.
Det er en udpræget fornøjelse at bevæge sig gennem huset. Materialerne er gennemgående, og man fornemmer, at der er tænkt over detaljerne og æstetikken. Tag for eksempel spisepladsen i alrummet. Her er fritliggende loftsbjælker og åben etageforbindelse til førstesalen, hvilket skaber en spændende effekt og giver boligen dynamik. Køkkenet er også en ren fornøjelse. Det er rummeligt nok til, at hele familien kan være ““kokke” samtidig, og så er der etableret en hyggelig, integreret spiseplads for enden af bordpladen.
Som huset står nu, har det fire soveværelser (to på hver etage), men der kan nemt etableres både to og tre yderligere, hvis det er nødvendigt. Huset har dertil i alt tre fælles opholdsrum, hvilket giver familien mulighed for at give sig i kast med forskellige aktiviteter uden at forstyrre hinanden. Der er loft til kip og fritlagte bjælker på hele førstesalen, og takket være de mange Velux-vinduer har I her fantastisk udsigt over omgivelserne.
Og så er der alle de “ekstra rum”. I stueplan er der både et redskabsrum, med adgang til et stort disponibelt med mange anvendelsesmuligheder samt en garage. Ved siden af garagen fører en trappe op til et virkelig spændende rum med højt til loftet og synlige bjælker overalt. Det fungerer pt. som husets jagtstue, men kan også anvendes som gildesal, multirum, kontor etc.
Udemiljøet er mindst lige så gennemført som husets indre. Haven er enkelt og overskueligt anlagt med grønne plæner, der prydes af enkelte høje træer og buske. Der er terrasser foran både køkkenet og stuen, så I kan nyde solen på alle tider af dagen. Som nævnt er der også god jagt på grunden, og derudover er her også mulighed for dyrehold af eksempelvis hestehold. Sælger nævner blandt andet, at der ofte ses både kronvildt og dåvildt på ejendommen, hvilket er unikt når naturen kommer så tæt på.
Alt i alt en ejendom der vitterligt kan det hele, som tilmed ligger bynært midt ude på landet. Ring og bestil en fremvisning i dag.
Økonomien i boligen
Kontakt
Kontakt
Lene Møller Kristensen
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en salgsvurderingKom foran i køen
Tilmeld dig Nyboligs køberkartotek og få løbende besked om alle de boliger, vi har til salg - også dem der endnu ikke er annonceret.
Opret i køberkartotekHvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse