Landejendom med sjæl og 3,2 Ha jord
Charmerende og naturskønt, finder I ejendommen her, centralt beliggende mellem tre mindre byer Skarrild, Kibæk og Sønder Felding, hvor beliggenheden letter hverdagen betragteligt, i sin nærhed til byer med indkøb, skoler mv. Ejendommen ligger landligt og tilbagetrukket med velholdte og charmerende pudsede facader, hvide vinduer og sort eternittag. Omgivelserne omkring ejendommen er åbne, med en flot og langstrakt udsigt fra ejendommen over læbælter og åbne marker.
Til ejendommen hører godt 3,2 Ha jord, som giver oplagte muligheder for eksempelvis heste/dyrehold eller anden pladskrævende fritidsinteresse. Jorden til ejendommen ligger samlet rundt om bygningerne, og er udlagt som græsmarker/agerjord. Ejendommen har gode brugbare udbygninger som alle ligger nær stuehuset. Bl.a. en stor og flot gildesal, med hvælvingelofter, vandskurede vægge, indbygget bar og et separat køkken og toilet. Et meget anvendeligt og lyst lokale med god plads til aktiviteter, fest og gæster. Udover gildesalen, rummer udbygningerne også garage, depot, stald/maskinhus, en højloftet lade og et værksted med fyrrum.
Indenfor i stuehuset er boligen rigtig pæn og meget velholdt. Indretningen har fået en flot opdatering gennem de senere år, og har overalt hvide lofter, vægge og pæne gulve. Både stuehusets køkken, bryggers og badeværelse er moderniseret med moderne inventar hvidevarer/sanitet. Boligarealet rummer 182 m2, og giver god plads til familien, inkl. bl.a. 4 gode værelser fordelt på begge etager. På begge etager er der stue/multirum, mens badeværelse, bryggers og køkken ligger samlet i stueplan. Både 1 sal og stueplan har en flot og hyggelig atmosfære, bl.a. med synlige hanebånd på 1. sal og en skøn tilbygget havestue i forlængelse af stuen i stueplan.
Solceller og jordvarmeanlæg gør opvarmningen til en leg.
Udenfor har ejendommen en stor parklignende have bag stuehuset, og gårdsplads foran, begge har flotte gamle træer og udsigt. I vil jævnligt opleve passerende vildt på matriklen, og ikke mindst årstidernes smukke skiften. Over Silstrupvej er generelt en rolig, offentlig vej, og er der skolesøgende børn kører der skolebus forbi ejendommen. Indkøb, pasningsmuligheder og fritidsaktiviteter er muligt i både Skarrild 4 km, Kibæk 7 km eller Sønder Felding 8 km. Herning ligger blot 22 km fra adressen.
Økonomien i boligen
Kontakt
Kontakt
Povl Hollenvad
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en salgsvurderingKom foran i køen
Tilmeld dig Nyboligs køberkartotek og få løbende besked om alle de boliger, vi har til salg - også dem der endnu ikke er annonceret.
Opret i køberkartotekHvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse