Nedlagt landbrug med mulighed for dyrehold i naturskønne omgivelser få minutter fra byen
Går I med drømmen om at bosætte jer på en ejendom i naturskønne omgivelser, hvor I har mulighed for f.eks. hestehold eller en anden hobby, der kræver ekstra plads, så er I kommet til rette adresse. -På Egebjergvej 33 lige uden for Vridsted finder I netop det.
Vridsted er en hyggelig, lille by, hvor I finder det en familie, har brug for i hverdagen – her er både skole, en aktiv idrætsforening samt Min Købmand, hvor hverdagens indkøb nemt kan klares. Selv familiens yngste kan nemt cykle sikkert og trygt til byen på en trafiksikker vej. Beliggenheden byder ligeledes på fred og ro og ikke mindst naturskønne omgivelser med højt til himlen og grønt så langt øjet rækker. Det er et rent paradis for børn at vokse op her, oplyser sælger – der ligeledes har haft alt fra får og grise til islandske heste.
På gåture eller hesteryg er der rig mulighed for at nyde alle årstidens facetter lige uden for døren. Der vil være mulighed for at være selvforsynende med grøntsager, æg og biavl. Hvis du drømmer om et værksted og plads til gør-det-selv-projekter, så vil du hurtigt kunne indrette dig på Egebjergvej 33.
De mange terrasse giver mulighed for at finde en plads i solen, nyde den skønne havedam, planterne og fugleliv.
Stuehuset fra 1925, der siden om-/tilbygget i 1990, præsenterer sig nydeligt, hvor I inden døre finder en bolig, der er lys, indbydende og gennem årene løbende renoveret og fremstår deraf moderne og tidssvarende. I får her 157 kvm at indrette jer på fordelt på to plan. Ejendommen har varmepumpe og solcelleanlæg.
Inde bydes I velkommen i entréen med udgang til den fantastiske udestue, hvor naturen bydes inden døre via de store vinduespartier. Fra entréen får I ligeledes adgang til et rummeligt badeværelse med brusekabine, badekar ligesom her er tilslutningsmulighed til vaskefaciliteterne. Stueplan byder endvidere på hjemmets centrale rum bestående af køkken/alrum, med udgang til terrassemiljø såvel som to hyggelige stuer en suite. Førstesalen byder på to gode værelser, en stue, et disponibelt rum samt badeværelse med bruseniche.
I sidebygningen finder I en boligafdeling, hvor teenageren vil elske at indrette, sig eller jeres gæster kan have deres egen afdeling. Her er både tekøkken, badeværelse og multirum, der blandt andet prydes af charmerende hvælvingeloft.
Dertil kommer værksted, garage og ikke mindst hestestalden med bokse. Den store grund byder udover udsigt til de grønne marker på en stor parklignende have, hvor udelivet kan nydes i fred og ro.
Økonomien i boligen
Kontakt
Kontakt
Kasper Köser
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingKom foran i køen
Tilmeld dig Nyboligs køberkartotek og få løbende besked om alle de boliger, vi har til salg - også dem der endnu ikke er annonceret.
Opret i køberkartotekHvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse