Sjældent udbudt landejendom
Søger du en landejendom ud over det sædvanlige, så skal du kigge med her. Beliggenheden er uovertruffen med kig til åbne marker, Horsens i det fjerne og med skoven som nabo. Ikke alene rummer denne skønne landejendom en fantastisk historie, sælger har også haft en overordentlig sikker hånd hvad angår stil, materialevalg og funktion. Ejendommen er restaureret med respekt for den oprindelige stil, den fine Skagensgule farve på ejendommen supplerer det røde glaserede tegltag, vinduer, døre og andet træværk i maghogni - fantastisk flot. Hvis du forbinder en landejendom med masser af arbejde og vedligehold, vil blive du positivt overrasket her.
Ejendommen er bygget om, med fokus på minimal vedligehold. Resultatet er exceptionelt i alle henseender, for eksempel er huset energimærket A2020, med meget lave driftsomkostninger. Usædvanligt for en ejendom med over 100 år på bagen. På ejendommen, kan du gå på opdagelse i - og blive betaget af alle de tiltag som sælger har foretaget. Stuehuset består af en dejlig stue med brændeovn, herfra er der adgang til stort, hyggeligt køkken og en spisestue, hvor man har udsigt til den nydeligt anlagte pryd- og nyttehave indeholdende forskellige naturrum. I stueplan finder vi et fint badeværelse, samt bryggers. Et stort kontorlokale/værelse. På 1. sal ligger 3 gode og meget forskellige værelser samt badeværelse med spa. Skunken er udnyttet til rigtig god skabsplads. I det hele taget får du i stuehuset alt den skabsplads du kan ønske dig. Til ejendommen hører også en separat charmerende afdeling, med egen indgang, toilet/bad, lille køkken, stort lokale med brændeovn, fine synlige hanebånd og åben til første sal. Perfekt til erhvervsmæssige formål eller som lejlighed. Stald/folde og udearealer; Disse er et helt kapitel for sig, og er ligesom stuehuset opført med minimal vedligehold for øje. Her kan nævnes frostfrit vand med varme og cirkulation i stald, koldt/varmt vand i stald, frostfri vand på alle indhegnede folde, oplyst og drænet ridebane, udelys, godt oplyst stald bygget i kvalitetsmaterialer og meget mere, som vi kan fortælle dig om på fremvisningen. Unikt udeområde; dette har været anvendt til erhvervsmæssige formål. Her kan man overnatte i 4 rundtømmer shelters, ligesom du finder et overdækket spiseområde med udekøkken, en komplet renoveret toiletvogn, udendørs bad med udsigt til skov og marker. Området er skærmet med grantræer, og byder på et rigt dyreliv. Det er en slidt mæglerfloskel at sige, at en sådan ejendom bliver sjældent udbudt, men i dette tilfælde passer det virkelig. Intet er overladt tilfældighederne Du finder ikke nogen landejendom som denne.
Den SKAL opleves. Vi kan fortælle rigtig meget mere omkring ejendommen og de mange finesser, men dem venter vi med at afsløre til, når du besøger os på ejendommen.
Økonomien i boligen
Opret dig i køberkartoteket og få besked om lignende boliger.
Få direkte besked, når der kommer relevante nye boliger til salg, der matcher dine ønsker. Du ser også de boliger, vi får til salg, som vi ikke viser på Nybolig.dk.
Tilpas filtre og opretKontakt

Kontakt
Flemming Thykjær
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
- Få et hurtigt estimat af salgspris eller en grundig vurdering.
- Få et indblik i, hvad din ejendom er værd på markedet lige nu.
- Find ud af, hvor meget du selv kan købe for, hvis du ønsker at skifte bolig.
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse
Bliv kontaktet om dine lånemuligheder
Udfyld dine oplysninger, og lad os hjælpe dig videre. En rådgiver fra Nykredit kontakter dig snart for en uforpligtende samtale om dine lånemuligheder og økonomiske behov.