Landlig ejendom med lade, vildmarksbad og egen skov
Nu udbyder vi en ejendom, som er perfekt til jer, der elsker at bruge tid i naturen og rode med diverse hobbyprojekter. Jer, som drømmer om plads til den store børneflok eller til heste, høns og hjemmedyrkede grøntsager. Og som samtidig vil bo i gåafstand til skole, indkøb og et hyggeligt foreningsliv i Over Hornbæk.
Ejendommen her er virkelig noget for sig, for I får alt det, en landlig ejendom kan – i gåafstand til alt til hverdagen. Grunden er på over seks hektar, og en stor del af den er anlagt som skov med egne stier, hvor I også kan plukke egne æbler og friske bær eller sige hej til fugle og rådyr.
Rundt om stuehuset ligger en stor have, og drømmer I om friske æg og grøntsager, så er her allerede både hønsehus og drivhus. I kan også bruge weekenddage ved bålpladsen eller i shelteret eller vildmarksbadet. Til ejendommen hører også to store lader. Her kan I have heste eller gildesal, mens håndværkeren eller entreprenøren kan få værksted eller lagerplads.
Selve stuehuset er der ligeledes meget godt at sige om. De 283 kvm er fordelt over to etager, og I får god plads til børn og gæster, for huset rummer seks værelser, to badeværelser, gæstetoilet, køkken-alrum og en stor vinkelstue. Plus en rummelig entré, et praktisk bryggers og to altaner.
Tilbage i 2009 blev hele huset renoveret, og det står stadig pænt og velholdt. Taget blev skiftet, det samme blev alle vinduer, og både køkken, badeværelser, gæstetoilet og bryggers er fra dette år. Boligen har desuden fibernet, og i 2022 blev der installeret luft-til-vand-varmepumpe. Udover alt det praktiske får I glæde af de høje vinduer, som bringer lys og natur indenfor.
Alt det vigtige venter i gåafstand. For enden af Blyvej ligger børnehave og vuggestue, og en sikker cykelrute fører jer hen til skole, sportshal og daglige indkøb. I Over Hornbæk er der et godt lokalliv, et aktivt foreningsliv og sportstilbud for enhver smag, og derudover kan I cykle ind til Randers Midtby, mens pendleren nemt kan koble sig på E45.
Økonomien i boligen
Opret dig i køberkartoteket og få besked om lignende boliger.
Få direkte besked, når der kommer relevante nye boliger til salg, der matcher dine ønsker. Du ser også de boliger, vi får til salg, som vi ikke viser på Nybolig.dk.
Tilpas filtre og opretKontakt

Kontakt
Rasmus Moeskær
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
- Få et hurtigt estimat af salgspris eller en grundig vurdering.
- Få et indblik i, hvad din ejendom er værd på markedet lige nu.
- Find ud af, hvor meget du selv kan købe for, hvis du ønsker at skifte bolig.
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse