Stor liebhaverejendom med en fortryllende udsigt
De kræsne købere kan mærke sommerfuglene inde, ude, overalt! Vi udbyder unikt liebhaveri med en forrygende udsigt, gennemgående ekstravagante fornemmelser, en detaljegrad langt ud over det sædvanlige, en helt vidunderlig udsigt og over 500 luksuriøse etagemeter – alt sammen bare ti minutter fra Randers C!
Forelsk jer i en ejendom fuld af autentisk charme og moderne komfort. Her vil I bo i et hjem med 8,5 meter til loftet og med en utroligt spændende planløsning med åbne reposer, masser af luft og flotte udsigter – uanset hvor I kigger hen.
I skal bl.a. indrette jer på fire store værelser, hvoraf forældreafdelingen kommer med eget walk-in og badeværelse, lækre opholdsarealer med smukke fritlagte, bjælker, og I skal se frem til at stå i det eksklusive køkken-alrum, hvor flammerne fra den åbne pejs sørger for en helt særlig ambiance. Og vi har ikke engang nævnt kælderen, som byder på et imponerende og lige så indbydende hobbyrum til spas og livsnyderi.
Ejendommen står på en 21.626 kvadratmeter stor grund, så armbevægelserne kan blive store! En bred altan, en stor træterrasse med pool og et orangeri med vildmarksbad inviterer jer nærmere panoramaudsigten. Og kronen på værket? Det hele orienterer sig mod sydvest, så I kan se solen synke ned i horisonten om aftenen – både indefra og ude i de varme sommeraftener.
Naturen er selvfølgelig det helt store tema. Alligevel er I kun en kort tur fra bylivet i Randers, og i det hele taget er det let at komme rundt i hele landet med E45 få minutters kørsel fra jeres næste – og helt fantastiske – boligkapitel.
Velkommen hjem.
Økonomien i boligen
Kontakt
Kontakt
Victor Duval Rose
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en salgsvurderingKom foran i køen
Tilmeld dig Nyboligs køberkartotek og få løbende besked om alle de boliger, vi har til salg - også dem der endnu ikke er annonceret.
Opret i køberkartotekHvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse