Hyggelig nedlagt landejendom med tre hektar jord
Grønne rammer og masser af plads. Drømmer du om at sylte med frugter fra egen have og dyrke afgrøder? Vil du holde heste og høns, og ønsker du, at dine børn skal vokse op med plads til at løbe rundt i naturen og få jord under neglene? Så er det måske her på Nældevej 57, at du finder de ideelle vilkår for tilværelsen.
Landlige omgivelser tæt på Aalborg. Her – godt 8 kilometer sydvest for Aalborgs pulserende bymidte – hersker ro og fred. Marker, skov og storslået natur langs Limfjorden karakteriserer nærområdet, mens der ligeledes er nem cykelafstand ind til alle dagligdagens fornødenheder i enten Frejlev eller Hasseris. Ja, her er flere attraktive skoler og institutioner, gode indkøbsmuligheder og ikke mindst hurtig forbindelse til bylivet. Hvad mere kunne man ønske sig?
Giv drømmene plads. Med en grundstørrelse på 29.947 kvadratmeter kan du have store armbevægelser, og du får altså en betragtelig andel jord. Matriklen breder sig ud over både en hyggelig have og en tilstødende mark, og da der er etableret en stor stald med bokse er stedet også oplagt til dig, der vil holde dyr. Du får derudover glæde af en garage med port, hvor der også er rigelig med kvadratmeter til at have et værksted, mens havens grønne beplantning, et drivhus og en velanlagt fliseterrasse ved selve huset understreger, at der allerede er sat gode rammer om udelivet.
Moderniseret landidyl. Selve stuehuset præsenterer sig på klassisk vis, mens solceller på taget vidner om, at det er fulgt med tiden. Det samme gør entréen, der er flot istandsat med store, moderne fliser og lameller. Herfra er det bare om at gå på opdagelse i resten af hjemmet, der byder på en stor stue i åben forbindelse med et veludstyret køkken, to rummelige værelser, et bryggers og et nydeligt badeværelse i stueplan samt en førstesal med endnu et værelse og et uudnyttet areal.
Alt i alt nogle rigtig gode forhold samt et stort potentiale for også at forme rammerne efter egne ønsker.
Økonomien i boligen
Kontakt
Kontakt
Anders Grøn
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en salgsvurderingKom foran i køen
Tilmeld dig Nyboligs køberkartotek og få løbende besked om alle de boliger, vi har til salg - også dem der endnu ikke er annonceret.
Opret i køberkartotekHvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse