Ikke nok med at I får rigtig god plads både inde og ude på denne store landejendom mellem Aars og Farsø - I kommer også til at bo i idylliske og charmerende omgivelser på en dejlig, grøn grund, der omgives af åbne marker, og som blandt andet byder på et flot stuehus med flere fine detaljer. Samtidig får I glæde af en god, stor udhusbygning med flere anvendelsesmuligheder. Grunden tæller desuden 131.156 kvadratmeter, hvor det meste ligger lige ved ejendommen.
Stuehuset fremstår som en stemningsfuld murermestervilla af høj kvalitet med rødt murværk, klassisk sorte tagsten og 195 boligkvadratmeter fordelt over halvandet plan plus yderligere 40 kvadratmeter i en kælder med blandt andet teknik og fyrrum. Huset er udstyret med et pillefyr, varmepumpe og brændeovn.
Dertil kommer den murede udhusbygning på 405 kvadratmeter og en overdækket læskur på 48 kvadratmeter. Begge udhuse er i god stand.
Der er tale om en indbydende og charmerende bolig med fire værelser, der fordeler sig med et enkelt i stueplan og med tre på førstesalen. Heroppe finder I også et møblérbart repos og fordelingsgang.
Foruden det sidste værelse byder stueetagen også på et stort, lyst opholdmiljø med et nydeligt køkken-alrum samt en stor stue, hvor der også er et rigtig godt lysindfald via brede vinduespartier mod syd. Til sidst er der et nydeligt badeværelse.
Fra adressen kan I cykle ad cykelstien til Havbro på blot et par minutter og Aars midtby på 10 minutter. Ved indkørslen til ejendommen krydser man ligeledes cykelstien. I Havbro finder I blandt andet skole, børnehave og sport. I bil er der kun 5 km til Aars centrum og turen til Farsø er på godt 9 km. I begge byer findes der et bredt udvalg af gode indkøbsmuligheder.
Lyder det som noget for jer? Så ring, og lad os arrangere en fremvisning på Løgstørvej 112!
Kontakt os og få en salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en salgsvurderingSe hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse