Bo på landet med cykelafstand til byen
Indhyllet i skov og skøn natur ligger jeres nye hjem, hvor I kan leve det gode liv på landet, men en cykeltur fra byen. I har nemlig kun lige krydset bygrænsen på vej ud af Brønderslev, før I ankommer til Stadevej 117, hvor en charmerende ejendom står klar til nye ejere, der drømmer om rigelig plads, højt til himlen og måske egne heste på matriklen?Adressen tilbyder jer det bedste af to verdener. I bliver ét med naturen på jeres 55.700 m2 store matrikel, der grænser op til Grindsted Plantage, og fine stisystemer lægger op til både ride- og gåture på egen grund og videre gennem plantagen; samtidig kan I hoppe på cyklen, køre gennem plantagen og ramme cykelstien, der leder jer direkte til bl.a. skole, indkøb og børnehave i Brønderslev, så hverdagen bliver nem og bekvem, selvom I flytter ud til den landlige idyl, hvor hestene kan blive jeres nærmeste naboer. Drømmer I om hestehold, kan de firbenede venner få hjemme i stalden, der ligger få skridt fra jeres eget nye hjem. Her præsenteres I for et hus med byggeåret 1929, og charmen er intakt. Huset står med hvidmalet facade, gesims og sprossede vinduer, som det hører sig til, og indvendigt er det blotlagte bjælker, der sætter prikken over i’et.Boligen råder over 173 m2 med god plads til familielivet. Her er det nemt at forelske sig i særligt stuen, hvor der er åbnet op til kip, og hvor både brændeovnen og bjælkerne bidrager til den varme atmosfære. Foruden den store vinkelstue får I også et pænt køkken med fine fyldningslåger i tråd med den landlige stil, og dertil kommer en spisestue, et badeværelse, et fyrrum og tre værelser. Til slut vil en trappe lede jer til førstesalen, hvor I møder endnu en stue med skøn udsigt over alt det grønne. Udsigten lokker jer udenfor, hvor fliseterrassen bades i sol, mens små hyggekroge kan indrettes rundt om i de grønne hjørner. Uanset hvor I kigger hen, mødes I af grønt til øjet, og så kan I hilse på hestene, der lever det gode hesteliv i folden. Lyder det som jeres næste boligkapitel? Så kontakt os for en fremvisning allerede i dag.
Økonomien i boligen
Kontakt
Kontakt
Vibeke Landgrebe
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en salgsvurderingKom foran i køen
Tilmeld dig Nyboligs køberkartotek og få løbende besked om alle de boliger, vi har til salg - også dem der endnu ikke er annonceret.
Opret i køberkartotekHvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse