![](/-/media/nybolig/billeder-og-videoer/mit-liv/flytte-hjemmefra/flytte-hjemmefra---pige-med-computer---1440x535-jpg.jpg?rev=19e81f97ba67438da13c93e3cda4112d)
![](/-/media/nybolig/billeder-og-videoer/mit-liv/flytte-hjemmefra/flytte-hjemmefra---pige-med-computer---1440x535-jpg.jpg?rev=19e81f97ba67438da13c93e3cda4112d)
Støtteordninger når børnene flytter hjemmefra
Mange unge flytter typisk hjemmefra, når de starter i lære på en erhvervsuddannelse, eller når de starter på en videregående uddannelse. I den forbindelse kan det være godt og stærkt tiltrængt med økonomisk støtte. Bliv klogere på SU og boligstøtte herunder.
SU
Det præcise beløb, du kan modtage i SU-støtte, afhænger hovedsageligt af tre ting:
- Om du går på en ungdoms- eller videregående uddannelse
- Din alder, hvis du går på en ungdomsuddannelse
- Om du er hjemme- eller udeboende
For at modtage SU skal du opfylde en række betingelser:
Betingelser for at være SU-berettiget
- Du skal være fyldt 18 år, hvis du går på en ungdomsuddannelse
- Du skal selv søge om SU og gentage ved studieskifte
- Du skal være dansk statsborger – eller kunne sidestilles hermed
- Du må ikke modtage anden offentlig støtte
- Du må ikke tjene for meget gennem job
- Du skal være studieaktiv
- Din uddannelse skal være SU-berettiget
Via www.SU.dk kan du tilgå din personlige SU-profil. Her kan du bl.a. se en oversigt over din planlagte støtte, tilgå dine låneplaner og orientere dig om tilbagebetalingskravet, som gælder, hvis du tjener over en vis grænse gennem arbejde parallelt med at du modtager støtte.
Se betingelserne for SU i udlandet
Boligstøtte
Du får også mulighed for at søge om boligstøtte, når du flytter i egen lejlighed. Boligstøtten fungerer som et økonomisk tilskud til huslejen. Også her er række forhold afgørende for, om du kan modtage støtten - herunder:
- Huslejens omfang
- Boligens størrelse
- Antal beboere i boligen
- Indkomst og formue for beboerne i boligen
Det kan tage op til ni uger at modtage afgørelse på, om du er berettiget til at modtage boligstøtte. Ansøg derfor så snart du har kontrakten på plads, så du kan modtage støtte hurtigst muligt.