

Eje, leje eller andel? Find den perfekte bolig
Det danske boligmarked rummer et hav af muligheder – både hvad angår boligtyper og beliggenhed. Vi har samlet en række råd til, hvordan du finder den perfekte studiebolig, når du træder ud på boligmarkedet for første gang.
Leje, andel eller eje?
Hvilken boligform, der passer bedst til dig, afhænger af din livssituation og planer for fremtiden. Du kan altid søge rådgivning hos Nybolig. Vores mæglere er klar til at rådgive dig med afsæt i din konkrete livssituation.
Lejebolig
Udgifterne ved lejebolig er en fast månedlig husleje, som betales til udlejer. Ved at bo til leje forpligter du dig ikke særlig meget, hvilket gør boligtypen til et fleksibelt valg for mange unge, der flytter hjemmefra for første gang.
Fordele og ulemper ved lejebolig
At bo til leje giver stor fleksibilitet, idet du hurtigt kan fraflytte boligen, hvis dine planer ændrer sig. Bor du til leje, har du også gavn af at kunne kontakte udlejer, hvis lejligheden kræver udbedringer, eller der pludselig kommer skader på ejendommen. Lejelejligheder kan dog være dyre – især i de store studiebyer – og samtidig får du ikke den fordel, der ligger i at spare op i en ejerlejlighed ved at opbygge friværdi.
Andelsbolig
Find alle andelsboliger til salg
Andelsboligen er lidt anderledes. Når man bor i andelsbolig får man overdraget en andel af den givne andelsforenings formue mod betaling af andelens værdi. Man kan sammenligne prisen på en andelsbolig med en ejerbolig ved at se på andelsboligens tekniske pris, der oplyses i salgsopstillingen. Når man sælger boligen er der en maksimal pris, der beregnes efter loven.
Fordele og ulemper ved andelsbolig
Ejerbolig
Hvis du vælger at købe ejerbolig, køber du retten til at eje en bolig gennem et skøde, der tinglyses til ejendommen. Ejerboligen er oftest mest aktuel, når der er tale om forældrekøb mellem dig og dine forældre. Størstedelen af lånet til ejerbolig finansieres gennem et realkreditlån, som er billigere end normale banklån.
Fordele og ulemper ved ejerbolig
At bo i ejerlejlighed kan være en fornuftig idé på den lidt længere bane. Her sparer man nemlig op gennem boligens potentielle salgsværdi, der med tiden kan stige. Omvendt er der risiko for tab, hvis boligpriserne falder. Det så vi fx senest under finanskrisen. Vælger du at købe en ejerlejlighed, betaler du typisk til en ejerforening, som står for al den ydre vedligeholdelse af ejendommen, mens du selv står for lejlighedens indretning. Der er også flere udgifter forbundet med ejerboliger – herunder ejendomsskat, dyrere forsikring af boligen og øvrige forbrugsafgifter.

Brug for rådgivning?
Har du brug for vejledning til om du skal købe en ejer eller andel, eller leje?
Hvis du har flere spørgsmål eller brug for rådgivning, kan du altid ringe til din lokale mægler. Vi kan rådgive om hvad der vil passe bedst for dig og hjælpe dig med KøberRådgivning, hvis du vælger at købe en andel- eller ejerbolig.