Spring til hovedindhold

Nyboligs ejendomsmæglere ser positivt på 2020

Der var godt med vind i sejlene på boligmarkedet i 2019. Men fortsætter den stærke udvikling videre ind i 2020? Vi har foretaget en rundspørge blandt Nyboligs mæglere. 

Landets Nybolig-mæglere er positive omkring boligmarkedet i 2020. 

Flertallet – nemlig 62 pct. af mæglerne – svarer, at de forventer, at 2020 bliver en fortsættelse af den stærke udvikling på boligmarkedet sidste år. 32 pct. svarer, at de ser 2020 blive bedre end sidste år. Kun 3 pct. forventer et dårligere 2020 end 2019, mens 4 pct. ikke tør spå om fremtiden. 

-Det er positivt at se, at mæglerne træder ind i det nye år med en tro på fortsat gode markedsvilkår. At over halvdelen tror på en fortsættelse af 2019 stemmer meget godt overens med den analyse, finanssektoren i øvrigt har lavet af boligmarkedet. For mens der var fuld vind i sejlene i 2019, kan 2020 godt blive lidt mere roligt, om end væksten stadig vil være tilstede, siger direktør i Nybolig, Peter J. Mattsen. 

Størst optimisme omkring sommerhuse
Dansk Ejendomsmæglerforening (DE) har samme syn på 2020. I deres dugfriske tendensundersøgelse for 1. kvartal 2020 forventer et flertal af landets ejendomsmæglere enten stigende eller uændrede priser, ligesom de forventer, at liggetiderne vil være uændrede eller faldende. 

Hos DE ser man især positivt på sommerhusmarkedet i år. Kun 4 pct. af de adspurgte ejendomsmæglere i DE’s undersøgelse forventer faldende priser på sommerhuse i løbet af 2020. Resten forventer uændrede eller stigende priser.

-2020 tegner på mange måder til at blive endnu en godt år på boligmarkedet. Det er jo en god nyhed – både for boligejere med salgstanker og for boligejere, der blot kan glæde sig over at se boligen stige i værdi, afslutter Peter J. Mattsen. 
Indlæser...
Nysgerrig på din boligs værdi? Brug vores boligprisberegner til at se, hvad din bolig er værd.
Internet Explorer understøttes ikke
Du bruger en browser, som vi ikke understøtter. Brug en af følgende browsere til at besøge vores side.