Renoveret familiebolig tæt på Nyager skole
Nu kan I blive de nye ejere af dette skønne enderækkehus, der gennem de seneste år er gennemrenoveret med respekt for den oprindelige stil. Det betyder at der er nyere tag, vinduer og døre, gulvvarme over alt samt at køkken og de to badeværelser er udskiftet. Her er kvadratmeterne godt udnyttede, så I let kan flytte ind og skabe jer en nem og bekvem hverdag. I kommer til at bo i et af byens mest populære områder med Nyager skole tæt på, Vestvolden lige om hjørnet samt nærkøbmand overfor. Dertil kommer Rødovre Centrums mange butikker, biograf, kulturhus og sportsfaciliteter i nabolaget – så her kommer I ikke til at mangle noget. I starter i entreen med dør til et praktisk disp. rum. Entreen er udstyret med flere skabe til tøj og sko – og med adgang til to lækre brusebadeværelser, vil I ikke opleve kø om morgenen. I denne del af huset finder I desuden tre gode soveværelser – to af dem med udgang til haven. I den anden ende af boligen ligger et smukt og indbydende køkken i åben forbindelse med stuen. Her er god plads til at store og små kan samles i fritiden og være sammen – uanset om det gælder madlavningen eller hygge i sofaen med Netflix. Køkkenet er holdt i samme stil som badeværelserne, hvilket giver en fin, rød tråd gennem hele boligen. Og med smukke sildebensgulve, vinduer på flere sider samt en stor dør ud til terrassen og haven, er her en klassisk og lys stemning året rundt. Nem, velholdt have med flere ugenerede terrasser, legehus og garage med skur. Velkommen til Lørenskogvej 2, som vi glæder os til at kunne vise frem til jer!
Økonomien i boligen
Kontakt
Kontakt
Peter Ragn Pfeffer
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingKom foran i køen
Tilmeld dig Nyboligs køberkartotek og få løbende besked om alle de boliger, vi har til salg - også dem der endnu ikke er annonceret.
Opret i køberkartotekHvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse