Charmerende rækkehus med 125 kvm, lys stue, moderne køkken og privat have.
I skal nu sætte GPS’en til Hyrdeengen, og når I finder nummer 17, skal I finde ind bag den grønne havelåge og se nærmere på en velkomponeret bolig på 125 kvm. Men før I går ind, så stop lige op og nyd roen: Det her er nemlig en lukket vej omgivet af stisystemer, grønne plæner og svajende træer. Kort sagt et dejligt nærområde at slå sig ned i. Og huset? Ja, det er mindst lige så skønt! Velkommen.
Det er et Johan Christensen-rækkehus fra 1978, der venter på adressen og fortsat i dag imponerer med sin gode rumfordeling og gennemtænkte konstruktion. Rækkehuset råder over to plan, og det tager varmt imod jer i en entré, som lukker jer direkte ind i boligens hjerte – nemlig stuen med videre afsæt til køkken-alrummet. Sidstnævnte kommer med et nyere køkken fra IKEA, mens den store stue råder over en lun brændeovn, som sammen med fjernvarme sørger for at opvarme boligen. Etagen afrundes perfekt af et toilet og et oplagt hjemmekontor.
Førstesalen byder på et badeværelse med kar samt to værelser – det ene med walk-in og altan. Der er dog mulighed for at føre husets øverste etage tilbage til dens oprindelige indretning ved at opsætte en væg og dermed etablere endnu et værelse.
Foruden førstesalens altan, som for øvrigt vender mod solrige sydvest, kommer ejendommen med en grund, der råder over flere gode uderum. Under altanen ligger blandt andet en fliseterrasse, som munder videre ud i en grøn baghave skønt afskærmet af hæk og hegn, og foran finder I endnu en terrasse samt både et skur og en carport.
I får hjemme på en rolig adresse i Vallensbæk, og alle hverdagens behov ligger belejligt helt tæt på hoveddøren. Skole, dagtilbud og indkøb placerer sig maks. 850 meter væk, mens der også er både svømmehal, boldbaner og bibliotek i gåafstand. Fra carporten finder bilen ligeledes let frem til Holbækmotorvejen, og nærmeste busstop finder I efter 350 meter på gåben.
Ses vi?
Økonomien i boligen
Opret dig i køberkartoteket og få besked om lignende boliger.
Få direkte besked, når der kommer relevante nye boliger til salg, der matcher dine ønsker. Du ser også de boliger, vi får til salg, som vi ikke viser på Nybolig.dk.
Tilpas filtre og opretKontakt

Kontakt
Thomas Normann
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
- Få et hurtigt estimat af salgspris eller en grundig vurdering.
- Få et indblik i, hvad din ejendom er værd på markedet lige nu.
- Find ud af, hvor meget du selv kan købe for, hvis du ønsker at skifte bolig.
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse