Lyst enderækkehus centralt i Hvidovre Nord
I Hvidovre Nord udbydes dette eftertragtede enderækkehus, der er ideelt til parret, seniorer eller den mindre børnefamilie. Boligen byder på en velindrettet planløsning i form af et køkken-alrum med delvis åben forbindelse til stuen samt en udestue, et værelse og en første sal med et utal af indretningsmuligheder. Til huset hører en solrig forhave og baghave.
Rækkehuset præsenterer sig nydeligt med solidt, rødt murværk. Fortil venter en stor, flisebelagt indkørsel, hvorfra gangstien leder til forhavens terrassemiljø med den skønneste aftensol. Fortsætter I om i baghaven, har I endnu et solrigt udemiljø i vente. Oasen er afskærmet af beplantning, mens terrassen nærmest går i ét med udestuen, når dørene åbnes på vid gab.
Indenfor er boligen centreret omkring køkken alrummet og dagligstuen. Køkkenet er en lys og enkel sag med udskårne elementer og en god spiseplads, og herfra er der adgang til udestuen. I åben forbindelse til køkkenet ligger dagligstuen, hvor lyset strømmer ind fra vest. Et værelse, et badeværelse og et bryggers er også en del af stueetagen.
På førstesalen venter flere spændende indretningsmuligheder. Her er nemlig en stor stue, et gæstetoilet og et disponibelt rum, så drømmer I om flere værelser, er det muligt at etablere det heroppe.
I bosætter jer centralt i Hvidovre Nord, hvorfra I hverken har langt til naturen eller hverdagens fornødenheder. Et bred palette af indkøbsmuligheder findes inden for en radius af en kilometer, mens børnefamilien er tilgodeset af den korte afstand til Holmegårdskolen, daginstitutioner og idrætsfaciliteter. S-toget nås fra Hvidovre Station under ti minutters gang fra adressen, og endelig er I tæt på Rebæk Søpark og Brøndbyskoven.
Følg os på Instagram: @alexandernybolig og @nybolighvidovretorv
Læs mere om vores forretning: https://www.nybolig.dk/ejendomsmaeglere/koebenhavn/nybolig-hvidovre
Økonomien i boligen
Opret dig i køberkartoteket og få besked om lignende boliger.
Få direkte besked, når der kommer relevante nye boliger til salg, der matcher dine ønsker. Du ser også de boliger, vi får til salg, som vi ikke viser på Nybolig.dk.
Tilpas filtre og opretKontakt

Kontakt
Alexander Holm
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
- Få et hurtigt estimat af salgspris eller en grundig vurdering.
- Få et indblik i, hvad din ejendom er værd på markedet lige nu.
- Find ud af, hvor meget du selv kan købe for, hvis du ønsker at skifte bolig.
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse