Rummeligt rækkehus i Virum – med fordelagtig placering i børnevenligt nabolag
Askebyvej 6 har naturligvis de velkendte kvaliteter, der knytter sig til Virums rækkehuse, men giver derudover et par ekstra fordele med i købet.
Boligen indgår i en bebyggelse med 39 rækkehuse på fire lukkede veje, som bindes sammen af stier. I bebyggelsen holder Askebyvej 6 til på kanten og længst mod vest. Resultatet er, at man i stuen, to værelser, på terrassen og i haven ikke har en nabokæde af rækkehuse i synsfeltet, men derimod grønne indslag, røde hustage og store himmelflader. Fraværet af toplansbyggeri overfor fritager desuden de nævnte rum og udelivet for indkig, ligesom der ikke er noget nævneværdigt, som skygger for solens stråler. På de gode sommerdage kan aftensolens sene stråler nydes i haven og på terrassen.
I forhold til udgangspunktet fra 1955, hvor rækkehuset blev bygget, er der tilføjet et toilet i stueplan som supplement til badeværelset på første sal. Toilettet er opstået ved at inddrage en del af garagen, hvor den resterende del i dag er i brug som bryggers/værksted. Hvis det ønskes, kan garagerummets godt og vel 15 kvadratmeter konverteres til kontor, et ekstra værelse eller eventuelt et badeværelse.
På første sal er det værd at bemærke den udvidede loftshøjde i de fire værelser og på badeværelset. Stueplan udmærker sig med god plads og lyse toner. Det åbne køkken og stuen er lysgennemstrømmet, hvor meget af lyset kommer indenfor takket være stuens fulde serie af vinduespartier mod vest. Samlet set er boligen klassisk i sin stemning og på samme tid velholdt. De løbende forbedringer er foretaget med respekt for rækkehusets originale design og arkitektoniske ideer. På toppen af de 134 kvadratmeter er taget skiftet i 2018. Sommerlivet folder sig ud på den vestvendte terrasse og i den lukkede have med blomsterfarver, nyere redskabsskur og aflåst låge til en gangsti. Mod vejen tager rækkehuset imod med et flisebelagt ankomstparti, der har plads til cykler, bilen og et let møblement i morgensolen.
Den børnevenlige bebyggelse (med fælles legeplads) bakkes op af nærhed til daginstitutioner, Fuglsanggårdsskolen, Virum Gymnasium og mange fritidstilbud, herunder svømmehal. Gåafstand er der også til butikslivet på Virum Torv og Virum Station med S-tog. Fra Kongevejen (knap 400 meter fra rækkehuset) er man hurtigt afsted i bus mod Lyngby og København. I bil er der 20 minutters effektiv kørsel fra Københavns centrum til det fordelagtigt placerede rækkehus på Askebyvej 6 i Virum.
Kontakt Nybolig for en fremvisning.
Mads & Stig
Fordi vi er født og opvokset her
Økonomien i boligen
Kontakt
Kontakt
Stig Henrik Lauridsen
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingKom foran i køen
Tilmeld dig Nyboligs køberkartotek og få løbende besked om alle de boliger, vi har til salg - også dem der endnu ikke er annonceret.
Opret i køberkartotekHvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse