Energioptimeret Lind & Risør-rækkehus i Hillerød
Der er skruet op for kvalitet, bæredygtighed og en lækker æstetik, når det kommer til byggeriet på Amorbuen i udkanten af Hillerød. Dette enderækkehus med en moderne fremtoning og sedumtag kan nu blive jeres, og I skal glæde jer til et gennemgående, lækkert udtryk, en god planløsning og masser af lys.
Huset opfylder bygge- og energikravene i henhold til bygningsreglement BR18 og er astma- og allergivenligt med varmegenvindingsanlæg og gulvvarme overalt. Det flotte udtryk og løftet om kvalitet i Lind & Risør-huse er til fulde repræsenteret i hjemmet her, hvor HTH-elementer sætter standarden højt, mens hvidevarer fra Miele og Thermex samt bordplader i sort silgranit skummer fløden lidt ekstra.
Det velkomponerede hjem består af det rummelige køkken i åben forbindelse med stuen som centrum i hjemmet, mens to separate værelsesafsnit og et bryggers udgør de resterende kvadratmeter. Soveværelset har rigeligt med skabsplads og eget badeværelse, og dertil ligger de to børneværelser side om side med husets andet badeværelse. Begge badeværelser har brus og en bordplade i hvid Kuma med en formstøbt håndvask.
Både mod øst og vest i stuen er der udgang til udearealerne, hvor der er plantet en omkransende ligusterhæk. Fortil er der en carport, mens baghaven byder på en græsplæne og en solrig fliseterrasse.
Amorbuen er et retvisende vejnavn, ikke blot på grund af selve formen, men i høj grad også, fordi I forelsker jer i det børnevenlige kvarter. Store græsarealer til børn, hundeluftere og jer, der bare værdsætter en gåtur i den friske luft nyder godt af de omkringliggende, grønne områder, og et stisystem fører til skoven og Amfiteatret. Endvidere er der også cykelsti til skole, daginstitution og indkøbsmuligheder.
Økonomien i boligen
Kontakt

Kontakt
Janif Hecht
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
- Få et hurtigt estimat af salgspris eller en grundig vurdering.
- Få et indblik i, hvad din ejendom er værd på markedet lige nu.
- Find ud af, hvor meget du selv kan købe for, hvis du ønsker at skifte bolig.
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse