Rigtig flot og renoveret hus midt i Åkirkeby
Den smukke og detaljerige facade lover godt for, hvad I skal ind og se her på Jernbanegade 17. Skønt huset er opført i 1918 er det ikke et entydigt produkt af sin tid. Omfattende istandsættelser har nemlig bragt moderne komfort og en velholdt stand med sig.
I tillæg til de 119 boligkvadratmeter får I et godt udhus, et lille værksted og selvfølgelig et skønt gårdmiljø. Velkommen til Åkirkeby.
I bosætter jer midt i byen og ser derfor ind i en nem og velfungerende fremtid. 200 meter adskiller jer fra nærmeste indkøbsmulighed, og meget mere er der ikke til offentlig transport, specialforretninger og biblioteket. Kort fortalt er alle Åkirkebys faciliteter lige om hjørnet, og det gælder således også for skole, daginstitution og idrætsfaciliteter.
Huset, som drager fordel af den spændende beliggenhed, udstråler klassisk charme og overrasker med et lækkert og funktionelt indre. Især køkken-alrummet og stuen imponerer med deres plads og lysindfald. Køkkenelementerne er hvide og strømlinede med fyldninger i fronterne og masser af opbevaringsplads. Få skridt op leder jer til stuen på et forskudt niveau, hvor brændeovnens knitren tager hyggen til nye højder.
Det resterende af stueplanet breder sig over et rigtig stort badeværelse med brus og plads til vaskefaciliteterne. Herefter må I en tur ovenpå for at se de tre værelser, som qua deres størrelser har mange oplagte indretningsmuligheder. Der er flere kvadratmeter at hente i form af både kælder, udhus og værksted, og I skal derfor gøre jer umage for at løbe tør for plads.
Den ekstra krølle på halen sørger jeres dejlige have for. Her venter et fantastisk gårdmiljø med hyggelige zoner, der blandt andet inkluderer ét under overdækningen, så I kan sidde ude og nyde aftensmaden trods lidt sommerregn.
Økonomien i boligen
Kontakt
Kontakt
Søren Mortensen
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingKom foran i køen
Tilmeld dig Nyboligs køberkartotek og få løbende besked om alle de boliger, vi har til salg - også dem der endnu ikke er annonceret.
Opret i køberkartotekHvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse