Sæt jeres præg på rækkehuset her i Slagelse
På den flot klingende adresse Snedronningvej 6 udbydes dette rækkehus i to plan nu til salg, som er et oplagt bud til jer, der vil sætte et solidt aftryk på jeres bolig. 115 kvadratmeter står klar til jeres drømme og idéer, og hertil følger fine udemiljøer både fortil og bagtil. Alt dette ligger på en bekvem placering i Slagelse med få hundrede meter til skov, skole og indkøbsmuligheder. Velkommen til.
Rækkehuset er opført i 1978 og står nu klar til at komme i jeres kærlige hænder. En af styrkerne ved boligen er blandt andet plantegningen. Køkkenet og stuen ligger nemlig op ad hinanden, så det er oplagt at undersøge muligheden for ét stort og åbent opholdsrum. En anden force er, at der er toilet i stueetagen, mens førstesalen er forsynet med både badeværelse og tre værelser. Der er flere tidstypiske detaljer fra de salige 70’ere såsom skabene med knopgreb og de smaragdgrønne klinker.
Forgrunden er anlagt med fliser, carport til bilen og et disponibelt rum til ekstra opbevaring. På modsatte side venter både terrasse og plæne, som alt sammen vender optimalt mod sydvest. En tæt hæk sørger for afskærmning, og en havelåge gør det nemt at komme ind den vej.
Jeres kommende hjemmebase her i Slagelse udmærker sig på flere parametre. Ét er nærheden til Lystskoven, mens andre og mere praktiske omstændigheder er den sikre skolesti til Søndermarkskolen og under 700 meter til henholdsvis daginstitution og indkøbsmuligheder.
Kan I allerede se for jer, hvor fantastisk et hjem, der kan skabes her på Snedronningvej 6? Book en fremvisning.
Økonomien i boligen
Kontakt
Kontakt
Peter Valentin
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingKom foran i køen
Tilmeld dig Nyboligs køberkartotek og få løbende besked om alle de boliger, vi har til salg - også dem der endnu ikke er annonceret.
Opret i køberkartotekHvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse