På en lukket vej i midten af Svebølle ligger dette enderækkehus. Boligens gode beliggenhed med korte afstande til hverdagens gøremål får selskab af en veldisponeret planløsning, hvor I kan se frem til en rummelig stue og to værelser. Prikken over i’et sættes af den solrige have.
Tæt på det hele
I kommer til at bo i et stille og fredeligt kvarter. Fra adressen er der ikke langt til alle byens mange faciliteter, der blandt andet tæller en velassorteret dagligvarebutik, en skole, udmærkede pasningsmuligheder og alskens idrætsforeninger. Det er også værd at bide mærke i, at I er placeret hensigtsmæssigt i forhold til offentlig transport, grønne, rekreative arealer og mere endnu.
God kvadratmeterudnyttelse
Udefra fremstår rækkehuset med en facade af gule mursten, og de får selskab af brede vinduespartier, der sørger for et lyst og behageligt udtryk inde såvel som ude. Inden døre udfolder hjemmet sig over 64 kvadratmeter, men da hver og en af slagsen er udnyttet til fulde, opleves boligen væsentligt mere rummelig.
I midten af det hele råder I over en indretningsvenlig stue, og denne bliver flankeret af de to nævnte værelser, der på tilsvarende vis har fine størrelser. Det ene er forsynet med faste skabe, og herudover består planløsningen af køkken og et badeværelse med bruseniche.
Haven
Umiddelbart foran stuen er der anlagt en dejlig terrasse. Den vender fordelagtigt for solen, så I kan sidde lunt og rart nærmest fra morgen til aften. Den grønne del af haven kræver kun sparsom pasning.
Lyder det som noget for jer? Så kontakt os for en fremvisning!
Økonomien i boligen
Kontakt
Kontakt
Steen Huusom
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingKom foran i køen
Tilmeld dig Nyboligs køberkartotek og få løbende besked om alle de boliger, vi har til salg - også dem der endnu ikke er annonceret.
Opret i køberkartotekHvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse