Nyere rækkehus på rolig beliggenhed i Svendborg
Med en rolig beliggenhed tæt på centrum i Svendborg har I mulighed for at overtage dette nyere og pæne rækkehus. Huset er opført i 2015, så det er lige til at flytte ind i, og kvadratmeterne er godt udnyttet, så familien får glæde af tre værelser, et badeværelse, en rummelig stue og et køkken. Haven, der hører til huset, har en rigtig god størrelse med plads til børneleg.
Beliggenheden i byen er attraktiv, da der er fredeligt på den lukkede vej. Få hundrede meter adskiller jer fra de smukke stier i Caroline Amalielund, og derudover har I overskuelig afstand til alle hverdagens fornødenheder. Det nærmeste supermarked ligger i gåafstand, mens det tager kort tid at cykle til både dagtilbud og skole. Centrum af Svendborg er derudover også nem at cykle til.
Entréen har vaskefaciliteter, og fra entréen bliver I ledt ind i køkkenet, som har hvide elementer med stålgreb og indbygningshvidevarer. Videre ligger stuen, som har vestvendte vinduer, som lader solen skinne ind om eftermiddagen. Rummeligheden i stuen giver plads til både sofaarrangementet og spisebordet, så det bliver jeres primære samlingspunkt.
Soveafsnittet byder på tre værelser, som alle er udstyret med faste skabsløsninger. Badeværelset ligger lige ved siden af værelserne og har en muret bruseniche.
Med tanke på, at det er et rækkehus, er det en overraskende stor have, I får glæde af. Haven har et anseeligt græsareal, hvor børnene kan lege, og direkte ud for stuen er der en vestvendt terrasse, hvor grillaftenerne kommer til at finde sted. Og så har man samtidig carport og redskabsskur.
Kom og oplev den gode stemning på Trappebæksvej 29D. Kontakt os for en fremvisning.
Økonomien i boligen
Kontakt
Kontakt
Thomas M. Thomsen
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingKom foran i køen
Tilmeld dig Nyboligs køberkartotek og få løbende besked om alle de boliger, vi har til salg - også dem der endnu ikke er annonceret.
Opret i køberkartotekHvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse