Se dette fine rækkehus i dag og flyt ind i morgen… Det er næsten muligt med rækkehuset her på Frøjk Møllevej 15. Huset står nemlig flot og indflytningsklart til nye beboere. I kan her komme til at bo i en skøn bolig på rolig og central beliggenhed tæt på både natur og midtby. Rækkehuset har en flot profil, bygget i to etager, med forskellige taghøjder, lofter til kip, tagvinduer og en åben indretning. Boligarealet er på 110 m2 med stort soverum og dagligstue/multirum på første sal og de øvrige fælles opholdsrum i stueplan. Stueplan starter med et overdækket indgangsparti, der fører ind til rækkehusets vindfang/teknikrum, før et funktionelt bryggers og en entre sætter stilen. I entreen ankommer gæster, og fra både entre og bryggers er der kort afstand ud til husets carport med dagligvarer osv. Til den ene side ligger husets lyse spisestue, med direkte udgang og god udsigt til terrasse og gårdrum udenfor, mens trappen til 1. sal er skjult bagerst. Køkkenet har også en spiseplads, og endnu en terrassedør til uderummet, mens køkkenets inventar er særdeles smagfuldt, og eksklusivt i højglans grå toner, der i øvrigt er fortsat med samme stil på badeværelset. Huset er fuldmuret, og alle indervægge er vandskurede og hvidmalede. Gulvene er hhv. klinker eller massivt trægulv. På begge etager får I en lys og åben rumfølelse, og husenes stil er da også bygget med tanke på udnyttelse af lysindfaldet fra både store og små vinduespartier eller tagvinduer kombineret med forskellige loftshøjder og detaljer der får mere effekt fra lyset. Omkring rækkehuset hører 260 m2 grund, med lukkede og ugenert terrasseområde foran huset. Der er 14 ensartede rækkehuse i kvarteret med hver deres tilhørende 15 m2 carport og i øvrigt fælles parkering. Rækkehusene indgår i et fælles ejerlaug, med en sund økonomi, der bl.a. varetager fællesarealer mv. Tæt på rækkehusene ligger bl.a. Storåens smukke ådal med kuperet terræn og samtidig er der kort afstand til byens centrum.
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingSe hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse