Lyst og velindrettet rækkehus med skøn have tæt på Riis Skov
En meget velindrettet bolig, en skøn, solvendt baghave og en fantastisk beliggenhed blot få minutters gang fra de smukke skovstier i Riis Skov. Det er i helt korte træk, hvad du kan se frem til, hvis nøglerne til Polarvej 5 bliver dine, og du dermed bliver den nye ejer af det charmerende rækkehus på adressen.
Huset byder dig velkommen indenfor i en entré, hvor den lyse atmosfære, der kendetegner hele boligen, allerede fornemmes. Fra entréen er der videre adgang til et dejligt rummeligt køkken med god plads til at samle familien omkring spisebordet. En foldedør giver herfra adgang til stuen, som har brændeovn, store vinduespartier og udgang til terrassen.
Boligen rummer også en afdeling med to gode værelser og et brusebadeværelse, som på charmerende vis ligger i et forskudt plan. Derudover får I en kælder, som er indrettet med flere gode depotrum og et vaskerum med egen udgang til baghaven.
Boligen byder derudover på et stort potentiale for at udvide, idet her er en uudnyttet tagetage og endda også plads til at bygge til. Der er således masser af muligheder for, at I kan tilpasse boligen præcis efter jeres ønsker – ligesom I let kan vælge at tage det i brug, som det er.
Baghavens og terrassemiljøets vestvendte orientering er værd at fremhæve, for her er I sikret optimale chancer for at kunne nyde eftermiddags- og aftensolen i meget velafskærmede og på alle måder ugenerede rammer.
Her er også en god carport, og hvis I sætter jer i bilen med kurs mod motorvejsnettet, tager turen kun ti minutter. Der er heller ikke langt til de mange gode tilbud i centrum af Aarhus, som man kan nå indenfor et kvarter på cykel. Endelig er nærmiljøet også af den meget indbydende slags, og foruden skoven, kan i se frem til at være meget tæt på både stranden og byen.
Kontakt os gerne for at høre mere.
Økonomien i boligen
Kontakt
Kontakt
Ulla Risager
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingKom foran i køen
Tilmeld dig Nyboligs køberkartotek og få løbende besked om alle de boliger, vi har til salg - også dem der endnu ikke er annonceret.
Opret i køberkartotekHvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse