213 lyse og indbydende etagemeter i Åbyhøj
Man får både lidt boheme-storby-vibes og familieidylliske associationer, når man træder ind i dette skønne rækkehus, der har Åby Skoles fodboldbane som genbo. Boligen byder på hele 213 etagemeter, som er yderst charmerende og velholdte fra kælder til kvist.
En af de ting, man bemærker indenfor, er det flotte lysindfald, som ikke bare er forbeholdt stuen, men i lige så høj grad er til stede i køkkenet og værelserne. Selv kælderen er ganske lys, og derfor er der rig mulighed for at indrette sig hyggeligt overalt.
De mange etagemeter fordeles fornuftigt på fire værelser, to stuer, køkkenalrum og to badeværelser, og dertil kommer viktualierum, bryggers og to disponible kælderrum.
En helt fantastisk lysindfald er til stede på første sal, hvor de skrå ovenlysvinduer med udsigt over kvarterets røde tegltage samt skolen og kirken. Farverne er afdæmpede, hvilket skaber ro, og man får helt lyst til at læse stor litteratur eller male et kunstværk, når man sidder heroppe. Eller måske bare se en klassisk film, mens regnen trommer på ruderne. Stueplan har den samme lyse og kreative atmosfære, som særligt kommer til udtryk i køkkenets superlækre, mørke design.
Udenfor fortsætter herlighederne i den vestvendte have. Først og fremmest med terrassen, som er etableret i flere niveauer og dernæst på den store græsplæne, der indrammes af hæk, blomstrende bede og små træer. Foran huset skabes der afstand til vejen med en lille forhave, som ligeledes har en hæk, der skærmer af.
Med til ejendommen følger en garage og et redskabsskur.
Er du på udkig efter en bolig med en dejlig, lys atmosfære og en solrig have i Åbyhøj? Ja så er du kommet til det rette sted. Kontakt os allerede i dag for en fremvisning af Kresten Kolds Vej 78.
Økonomien i boligen
Kontakt
Kontakt
Ulrik H. E. Petersen
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingHvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse