Komfortabelt rækkehus på en fredelig adresse
Rækkehuset på Byagervænget 20 har i virkeligheden mange målgrupper, da de 98 kvadratmeter fordeler sig over ét plan med åbne opholdsrum, tre værelser, et badeværelse og et bryggers. Den overskuelige have og den rolige beliggenhed i Beder vil også falde i de flestes smag. Velkommen til.
Jeres fremtid udspiller sig i et rart og trygt kvarter, der ligger fordelagtigt i forhold til både byens bekvemmeligheder og naturskønne områder. I får eksempelvis under en kilometer til butikstorvet, hvor I klarer indkøbene, og meget mere er der ikke til Beder Skole og Letbanen. Vilhelmsborg Skov frister tre kilometer fra hoveddøren, og turen til vandkanten i modsatte retning er samtidig kun på fire af slagsen. Det tager få minutter at gå til busstoppestedet, når I vil til Aarhus for at arbejde eller spendere fritiden.
Huset er opført så sent som i 2003, og alt fremstår stadig flot og tidssvarende. I kan overveje at male væggene og slibe gulvet, mere skal der ikke til, før I flytter glade og veltilfredse ind.
At have alle hjemmets kvadratmeter samlet i ét plan giver stor komfort i dagligdagen, så det er lige til at komme omkring til hver en krog. Køkkenet og stuen er forenet i ét socialt miljø, og herfra er der terrassedør ud mod sommersolen. I kommer også forbi tre værelser på jeres rundtur, og til stor gavn for privatlivet er de placeret med behagelig afstand til hinanden. Et badeværelse med brus runder huset af i fællesskab med et superpraktisk bryggers.
I skal ikke ofre alverdens tid på havearbejde med et udemiljø af denne størrelse og afstøbning. Nej, læn jer hellere tilbage, og nyd roen og det lune vejr. Terrassen følger huset i hele dets bredde, så der er rig mulighed for at samle venner og familie.
Fik vi i øvrigt nævnt, at I også kan glæde jer over et integreret, stort hobbyrum og vognly, så I kan komme tørskoet ind i huset.
Økonomien i boligen
Kontakt

Kontakt
Gert L. Skadhede
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
- Få et hurtigt estimat af salgspris eller en grundig vurdering.
- Få et indblik i, hvad din ejendom er værd på markedet lige nu.
- Find ud af, hvor meget du selv kan købe for, hvis du ønsker at skifte bolig.
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse