Yderst charmerende og indbydende byhus med en attraktiv beliggenhed.
OMRÅDET: Dette indbydende og meget charmerende byhus er beliggende i den attraktive, nordøstlige bydel og det populære Sygehuskvarter. Huset ligger lige i smørhullet af byens bedste tilbud og lige om hjørnet er Horsens Kunstmuseum og Caroline Amalie Lunden: en stor grøn park med legeplads, en aktiv friluftsscene med et eftertragtet sommerprogram. I kvarteret ligger ligeledes byens private skoler og på en kort vandretur starter indre by, strøget, banegården og det velbesøgte latinerkvarter med sine mange hyggelige cafeer, restauranter og specialbutikker. Et stort plus for naturelskere er den korte afstand til det smukke og fredede vildtreservat Nørrestrand. Pendlere i området synes godt om den nemme vej til motorvejstilkørslen ved Horsens N.
EJENDOMMEN: Når beliggenhed, stil og stand går op i en højere enhed, er resultatet ofte et hjem for
livet. Det flotte og velholdte hus er løbende vedligeholdt med respekt for alder og oprindelig stil. Bag den beskedne facade åbner sig en sand oase og en romantisk gammel "Fransk" have med et hav af hyggelige kroge og et dejligt isoleret anneks mod sydvest. Husets kælder fungerer for sælger som en fuld integreret del af boligen med regulære disponible rum, værksted, bryggersfaciliteter og badeværelse.
INDRETNING: Du aner straks ved ankomst at den hyggelige stemning spreder sig igennem etagerne. Huset er holdt i et indbydende og smagfuldt interiør. I stueplan er der to hyggelige stuer en-suite naturligvis med udgang til haven. Her er ligeledes et velindrettet køkken. På næste niveau finder du to store soveværelser og et regulært gæsteværelse. På øverste niveau en herlig og stemningsfuld loftstue / værelse med synlige hanebånd, fine ovenlys og et lækkert badeværelse.
Økonomien i boligen
Kontakt

Kontakt
Jan Sørensen
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
- Få et hurtigt estimat af salgspris eller en grundig vurdering.
- Få et indblik i, hvad din ejendom er værd på markedet lige nu.
- Find ud af, hvor meget du selv kan købe for, hvis du ønsker at skifte bolig.
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse