Velkommen til Kjeldtoften 22 i Stevnstrup. Her kan vi nu byde indenfor på en fremvisning af et regulært, veludnyttet og indbydende rækkehus, der råder over 78 kvadratmeter bolig – et ideelt hjem for den lille familie såvel som enlige og par i alle livets stadier.
Kjeldtoften er en lille, blind vej, og det her rækkehus ligger helt nede for enden, hvor det kun er beboere, der færdes. Der er gode parkeringsmuligheder på den fælles p-plads, og der hersker et godt sammenhold blandt naboerne, hvor man kommer hinanden ved og hjælper hinanden med småting. Bebyggelsen er fra 1985, og det her rækkehus er løbende moderniseret – bl.a. med nyere luft til luft-varmepumpe, nyere tagvindue, nyere armaturer og hårde hvidevarer samt renovering af entréen, hvor der blev lagt gulvvarme og nye gulvfliser.
Boligen er lys og indbydende, og de 78 kvadratmeter er ideelt udnyttet, hvorfor hjemmet både føles og synes større, end det egentlig er. Huset fordeler sig over en rummelig entré, to værelser med skabsplads, et stort badeværelse, et praktisk bryggers og et sydvendt opholdsrum. I opholdsrummet er der god plads til både sofa- og spiseafdeling, mens køkkenet sørger for fine rammer om madlavningen – derudover kan vi oplyse, at fronterne blev sprøjtelakeret for to år siden.
Ejendommen råder også over to private udearealer; en hyggelig og nem forhave samt en sydvendt baghave. I baghaven kan I bl.a. se frem til et dejligt græsstykke, fin grøn beplantning og et solrigt terrasseområde, der er delvist overdækket.
Afslutningsvis får I en god og rolig adresse, hvor der er nem adgang til alt, hvad byen tilbyder. Der er børnehave, skole og idrætshal såvel som Dagli’Brugsen, pizzeria og det lokale forsamlingshus inden for en radius af 1000 meter, og det lukkede stisystem fører jer trygt omkring. Her i Stevnstrup får I endda mulighed for at blive en del af det gode sammenhold og foreningsliv med aktiviteter for beboere i alle aldre, og byen er omgivet af skøn natur. Til sidst kan vi glæde jer med det faktum, at der bare er syv kilometer til Randers C, og at der kun er seks minutters kørsel til motorvejen.
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingSe hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse