Veldisponeret hjem med super beliggenhed. Dette enderækkehus skriver adresse på Godske Lindenovs Vej 1, og boligen er et stærkt alternativ til en traditionel villa, hvis I gerne vil bo i byen og samtidig have 'hus og have'.
I nærheden af alt, hvad hjertet begærer.
I flytter ind i et enderækkehus, der ligger som det første på den lukkede stikvej. Området omtales som "Godskeren" og er et boligområde bestående af 134 rækkehuse, og det er en attraktiv placering i en ellers efterspurgt ejerforening i det sydøstlige Aalborg. For enden af vejen ligger en legeplads, en petanquebane og en hundepark, og nærområdet er fuld af aktiviteter og grønne åndehuller. I befinder jer tæt ved universitetet, supersygehuset, skoler og institutioner samt gode busforbindelser, der nemt tager jer til Aalborg.
Ekstra haveareal og egen carport.
Jeres matrikel tæller 285 kvm, hvilket er næsten dobbelt så stort som jeres nabos grundstørrelse på blot 155 kvadratmeter. I får glæde af et ekstra stort haveareal, hvor forhaven viser sig med buske, træer og græs samt en ugeneret terrasse, der ligger i læ af hegnet. Parallelt med forhaven ligger carporten, og udearealerne adskilles af et fint redskabsskur. Baghaven vender mod syd, hvilket sikrer sol størstedelen af dagen, og her er der indrettet med et vægdrivhus, en delvist overdækket træterrasse samt en hævet fliseterrasse, der afrundes af en stenvæg med levende hegn.
En god planløsning til parret eller familien.
I kan brede jer over 137 kvm fordelt på to plan, og mens husets nederste niveau tillader jer at bruge de vågne timer med hinanden, kan roen sænke sig på førstesalen med værelsesafdelingen. I træder ind i en entré med et disponibelt rum og et gæstetoilet på venstre hånd. Dertil venter et tidløst køkken, en spisestue samt en stor stue med udgang til baghaven. En repos tager imod jer på førstesalen, hvorfra I får tre store værelser, et walk-in og et moderne badeværelse med vaskesøjle og separat brus.
Økonomien i boligen
Kontakt
Kontakt
Tobias Nielsen
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingKom foran i køen
Tilmeld dig Nyboligs køberkartotek og få løbende besked om alle de boliger, vi har til salg - også dem der endnu ikke er annonceret.
Opret i køberkartotekHvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse