Dejlig familievilla i Skive
Charmen er sat udefra på denne fine villa, der præsenterer sig med en solgul facade, hvide sprossevinduer og et rødt tag, og indenfor kan I se frem til god plads til samvær, tre værelser og toilet på alle tre etager. Placeringen er lige noget for jer, der sætter pris på at kunne bruge byen, for I bor centralt i Skive. Stueetagen er hovedsageligt dedikeret til ophold. Her får I glæde af et stort køkken-alrum med fløjdøre til stuen, som videre har adgang til den lukkede, overdækkede terrasse. Kort sagt er rumforløbet fremragende, og I vil elske at samles på tværs af aktiviteter i det markante køkken-alrum, hvor I også let kan underholde gæsterne, mens den sidste hånd lægges på livretterne. I stuen er der masser af plads til at være sammen, og I får gode forhold i indretningen, og lysindfaldet er skønt. Til slut byder stueplanet på praktisk vis på et gæstetoilet, inden I skal træde op og se førstesalens soveafdeling med tre værelser. Der er også et badeværelse med bruseniche, og så er reposen stor nok til, at I kan møblere den. I kælderen har I husets andet badeværelse samt et bryggers og en række anvendelige, disponible rum til flere formål. Glæd jer til at træde ud i det skønne, lukkede havemiljø, der er virkelig flot anlagt. Den afstemte beplantning skaber nye udtryk i løbet af året, og det bidrager også til flere hyggelige kroge, I kan tage plads i. Terrassen under åben himmel er bred og har trappe op til den lukkede terrasse, så der er god sammenhæng mellem ude og inde. Ejendommen ligger dejligt tæt på centrum, som I kan nå på fem minutter på gåben. Det betyder, at I har både kulturoplevelser, butikker og spisesteder som en helt central del af jeres nærmiljø. Tager I cyklerne, tilbagelægger I hurtigt de tre kilometer til stranden, hvorved I også har lystbådehavnen, og så er der skov og åløb inden for samme rækkevidde. Der er samtidig under én kilometer til skole, daginstitution og indkøb. Skulle det være en fremvisning?
Økonomien i boligen
Kontakt
Kontakt
Morten Andersen
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingKom foran i køen
Tilmeld dig Nyboligs køberkartotek og få løbende besked om alle de boliger, vi har til salg - også dem der endnu ikke er annonceret.
Opret i køberkartotekHvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse