Lækkert, indflytningsklart hus i det eftertragtede Nyager kvarter
Dette dejlige hus ligger på Mollerupvej tæt på Rødovre Centrums store udvalg af butikker og supermarked i nabolaget. Der bor mange familier i området og med Nyager skole lige ved siden af, bliver skolevejen ikke nemmere eller sikrere. Ligeledes er der masser af grønne områder i nabolaget: Vestvolden, Schweizerdalsparken og Damhussøen, når der skal motioneres, luftes hund eller trilles en tur med barnevognen. Sidst, men ikke mindst, er der busser og større indfaldsveje tæt på, så herfra er det nemt at komme rundt, uanset hvilken retning turen går i. Boligen har gennem de seneste ca. 10-12 år været igennem en stor løbende renovering, hvor bl.a. vinduerne er skiftet og taget er renset og malet. Derudover er der indenfor de sidste 4 år installeret nyt køkken og bad, blevet tilbygget, og kælderen er renoveret. Huset i forskudt plan begynder i entreen med indbygget skab og adgang til det flotte køkken fra HTH. Det er supergodt indrettet med store højskabe, der rummer en masse samt spiseplads, ovne i højden og et stort køleskab. Ved siden af ligger der to dejlige stuer, hvor lyset strømmer ind fra flere sider, hvilket gør rummene lyse og indbydende. I dag er stuerne opdelt af en halvmur, men vil I have en større stue, kan de to rum sagtens lægges sammen til et stort. Nogle trin oppe ligger værelsesafdelingen med tre gode soveværelser og et moderne badeværelse i sort og hvidt. Der er gulvvarme i opholdsstuen og badeværelset. Under huset ligger der en god kælder med egen indgang, flere meget brugbare disp. rum samt et rummeligt bryggers med vaskefaciliteter. Hyggelig have med æbletræ og bålplads samt nyere ugeneret terrasse, som ligger helt rigtigt for solen. Stor indkørsel, skur og mulighed for at have høns eller kaniner i haven.
Økonomien i boligen
Kontakt
Kontakt
Peter Ragn Pfeffer
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingKom foran i køen
Tilmeld dig Nyboligs køberkartotek og få løbende besked om alle de boliger, vi har til salg - også dem der endnu ikke er annonceret.
Opret i køberkartotekHvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse