Gennemrenoveret etplansvilla med solrig have
Ta’ familien under armen og sæt kursen mod Pilehavevænge 94 i Vallensbæk, hvor et gennemrenoveret hus på 99 kvadratmeter glæder sig til at modtage sine nye beboere. Boligen er lige til at overtage – og så kommer den ovenikøbet med en solfyldt have samt gåafstand til alle hverdagens behov.
En smagfuld renovering venter jer bag hoveddøren i det gule murstenshus, og allerede i entréen bliver I budt venligt indenfor i en rolig atmosfære domineret af hvide flader. Herfra kan et toilet og et flot indrettet badeværelse med rainshower tilgås, og det er også via entréen, at I finder to af boligens i alt tre værelser, som begge fremstår hyggelige med brede vinduer, der åbner op til lyset, himlen og haven.
Bevæg jer videre ind i boligen, og find så dets bankende hjerte, nemlig et rummeligt køkken-alrum. Der er ikke en finger at sætte på køkkenet, som både er installeret med stilrene flader, to ovne i arbejdshøjde samt en god ø, der sørger for en flydende overgang til spiseafdelingen. Alrummet smelter smukt over i stuen, og det er i forlængelse af den, at boligens tredje – og største – værelse befinder sig. Villaen råder endvidere over et bryggers med skabsplads, og det kommer med samme udtryk som i køkkenet, hvilket skaber en dejlig gennemgående harmoni.
På en regnvejrsdag kan I gå tørskoede fra bryggers til husets skur under et halvtag, og på en solskinsdag er der intet sted, I hellere vil være end på den store træterrasse. Den er nemlig sydvendt og kan både tilgås fra den gode baghave med nem plæne og direkte fra husets stue, og lige om hjørnet af den finder I også et smart cykelskur.
I får hjemme på Pilehavevænge i Vallensbæk; et grønt kvarter, hvor piletræerne svajer, og hvor både skole, daginstitution og indkøb er at finde indenfor ti minutter på gåben. Ikke langt væk finder I også dejlige gåture samt shelter- og legeplads ved Tueholmsøen, og så er der fra adressen ligeledes gode kår for pendleren, som let kommer til Kbh og resten af Sjælland via Holbækmotorvejen.
Økonomien i boligen
Kontakt
Kontakt
Kenneth Elsborg
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingKom foran i køen
Tilmeld dig Nyboligs køberkartotek og få løbende besked om alle de boliger, vi har til salg - også dem der endnu ikke er annonceret.
Opret i køberkartotekHvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse