154 m² bolig + 500 m² erhverv/garager/udhuse:
Ejendom forhåndsgodkendt til opførsel af bilhus! (visualisering heraf findes sidst i fotomaterialet)
På en stor naturgrund i Taastrup ligger denne spændende ejendom, som på bedste vis kombinerer bolig og erhverv. Her får I en rummelig villa i tre etager, som matcher børnefamiliens behov med blandt andet lyse opholdsrum og fire værelser. Dertil kommer den rummelige erhvervsbygning med kontorer og værksted. Endelig er der masser af muligheder i haven med en solrig terrasse.
Beliggenheden er rigtig god både i forhold til at drive erhverv og få hverdagens puslespil til at gå op. I placerer jer på Taastrup Hovedgade, og inden for en radius af cirka 1,5 kilometer finder I både skole, daginstitution, idrætshal, indkøb og busstoppested. Derudover er der kort cykelafstand til Taastrup Station og alle byens faciliteter. Endelig tager det blot fem minutter bag rattet til motorvejsnettet.
Villaen fra 1937 toner frem med en hvid, pudset facade og et rødt tegltag. I 2022 er ejendommen opdateret med nye eltavler i både erhvervsdelen og villaen.
Familiens samvær får skønne rammer i de to stuer en suite, som har åben forbindelse til køkkenet og udestuen. Her kan I fyre op i brændeovnen, og der er god plads til at arrangere både det bløde møblement og en spiseafdeling. I stueplanet finder I også et værelse, og dertil supplerer den velindrettede soveafdeling på første sal, som består af tre rummelige værelser samt et badeværelse med kar. Afslutningsvis råder I over et vaskerum og et disponibelt rum i kælderen.
Erhvervsdelen er indrettet med værksted i stueetagen, hvor I finder et væld af disponible rum, et toilet og et badeværelse med brus. Førstesalen er arrangeret med kontormiljøer, og her får I også et tekøkken.
Grundarealet tæller 3.866 m2 og kan formes lige efter jeres behov og drømme. Terrassen vender fordelagtigt mod sydvest, så her er der rig mulighed for at nyde sommeren under åben himmel.
Økonomien i boligen
Kontakt

Kontakt
Kennie Simonsen
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
- Få et hurtigt estimat af salgspris eller en grundig vurdering.
- Få et indblik i, hvad din ejendom er værd på markedet lige nu.
- Find ud af, hvor meget du selv kan købe for, hvis du ønsker at skifte bolig.
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse