188 etagemeters mulighedsrig villa i det eftertragtede Grækerkvarter
Den mulighedsrige planløsning, den solrige have og den eftertragtede beliggenhed i Grækerkvarteret er blot nogle af højdepunkterne for Ketilstorp Alle 8. Her mødes I af en spændende villa, hvor I kan sætte det sidste præg på både indretning, materialevalg og finish.
Villaen breder sig over 188 etagemeter, der er ligeligt fordelt mellem stueplanet og kælderen med egen indgang. Størstedelen af overetagen er dedikeret til en stor vinkelstue, hvor det er oplagt at opsætte en skillevæg og etablere et eller to værelser alt efter jeres behov. Stuen modtager et godt lysindfald fra både syd og øst, og mod syd er der direkte adgang til terrassen, så det bliver nemt at sætte udemiljøet i spil, når det danske vejr viser sig fra sin bedste side.
Badeværelset er flot renoveret, så her behøver I ikke at røre en finger. I stedet kan I nyde den lyse og moderne indretning i form af et vaskemodul med fingertappede skuffer, et væghængt toilet og en glasafskærmet bruseniche. Stueetagen afrundes af et hvidt og enkelt køkken samt en luftig entré, hvorfra I tilgår kælderen. Nedenunder har I bryggerset samt flere disponible rum, som I ligeledes kan sætte jeres eget præg på, hvis I drømmer om at udnytte kvadratmeterne til andet end opbevaring.
Villaen ligger rigtig godt på grunden, så I nyder solen på alle tidspunkter af dagen. Dagens første solstråler møder forhaven, og senere tager den sydvendte terrasse over, mens baghaven byder ind med aftensol. På grunden står også en garage.
Grækerkvarteret er et populært område, hvor I er tæt på alt, hvad I skal bruge i det daglige. Indkøbene klares på rekordtid, mens cyklen får jer til S-toget ved Friheden Station i løbet af fem minutter.
Følg os på Instagram: @alexandernybolig og @nybolighvidovretorv
Læs mere om vores forretning: https://www.nybolig.dk/ejendomsmaeglere/koebenhavn/nybolig-hvidovre
Økonomien i boligen
Kontakt

Kontakt
Alexander Holm
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
- Få et hurtigt estimat af salgspris eller en grundig vurdering.
- Få et indblik i, hvad din ejendom er værd på markedet lige nu.
- Find ud af, hvor meget du selv kan købe for, hvis du ønsker at skifte bolig.
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse