Dejlig lys villa på en familievenlig adresse i Brøndbyvester
Det er parcelhusstemning, når det er bedst: Tagrykke, der titter op over veltrimmede hække langs rolige veje, mens træer strækker deres grønne trækroner mod himlen i baggrunden. Det er trygt, det er hyggeligt – og det er et dejligt sted for den lille børnefamilie at slå sig ned.
I flytter ind på 101 m2 opført i 2001, og den gode planløsning er indrettet med samværet i fokus. Lyse og charmerende trælofter byder jer velkommen i den pæne entré, der munder direkte ud i den dejligt store stue. Rummet synes nærmest at smelte sammen med haven, for brede glasdøre i hele rummets højde åbner op ud til og inviterer således både sollys, fuglesang og sommerbriser indenfor.
Hertil ligger køkkenet i delvis åben forbindelse, og med alt i hårde hvidevarer såvel som en halvø og et godt udluftningsvindue, er her gode betingelser for madlavningen. To regulære værelser er indrettet med skabsplads, mens badeværelset giver jer brus og masser af opbevaring under vasken – og så er det store spejl godt oplyst af spots. Et bryggers afslutter boligen.
Fra stuen kan I som sagt åbne op ud til, og herfra træder I ud på et dejligt flisestykke, der med læhegn og planter omkring giver skønne gårdhavelignende fornemmelser. Solen følger jer, når I træder ud på den anden side af hegnet, hvor en velvoksen hæk omkranser den veltrimmede plæne. Dobbelt carport og skur afslutter grunden.
I skal til Brøndbyvester for at finde det pragtfulde hjem, og her breder den hyggelige, rolige stemning sig et godt stykke væk fra matriklen. Det tager blot seks min. at slentre ned ad gaden til børnehaven, og bare for at gøre hverdagen lidt nemmere, finder I også læge, pizzeria og grønne arealer lige her.
Skolen og flere supermarkeder ligger ydermere inden for godt en km radius, og når weekenden ringer på døren, kan I opsøge gode oplevelser ved Brøndby Strand, Vallensbæk Naturlegeplads eller Middelalderlandsbyen – alt sammen en kort cykeltur væk. Som prikken over i’et får I kun 1,5 km til Brøndby Strand Station.
Økonomien i boligen
Kontakt
Kontakt
Kenneth Elsborg
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingKom foran i køen
Tilmeld dig Nyboligs køberkartotek og få løbende besked om alle de boliger, vi har til salg - også dem der endnu ikke er annonceret.
Opret i køberkartotekHvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse