Stor villa, hvor by og natur mødes
Nu kan jer, der ønsker masser af plads – og måske mulighed for familieforøgelse – ånde lettede op. Vi udbyder nemlig en stor villa med et endnu større potentiale; og den egner sig særligt godt til jer, som ønsker at skabe netop jeres drømmehjem med plads til alle unger, hobbyer og daglige behov. Nej, plads bliver ikke en mangelvare her, for vælger I at tage det store loftsrum i brug, vil hjemmet nå op på hele 250 boligkvadratmeter; og selv uden er huset vel over gennemsnittet. Som tingene ser ud nu, venter der jer allerede fem rummelige værelser, to badeværelser, to separate entréer samt et køkken-alrum og stue i direkte forbindelse. Der er altså lagt et ideelt grundlag for en moderne bolig, der vil leve op til selv kræsne køberes krav til komfort – opfør f.eks. en forældreafdeling med eget badeværelse og walk-in, skab et imponerende hjemmekontor eller en ekstra opholdsstue og betragt det skønne lysindfald i køkken-stue-miljøet, der virkelig vil komme til sin ret med et lyst og mere tidssvarende farvevalg. Ja, I har oplagt mulighed for det hele lige her, og en stor del af udgangspunktet er lagt med en attraktiv planløsning og et godt indeklima i huset. Her er tale om en klassisk og velbygget murstensvilla fra 1984, der toner flot frem på den let kuperede grund. Naturfarver og røde mursten falder fint i ét med de grønne omgivelser, der både præger husets matrikel og Hjortespring, der folder sig ud omkring. Takket være den høje placering får I et dejligt kig over det hele, hvilket særligt kan nydes fra den vestvendte altan, som tilgås fra førstesalen, alt imens der er rig mulighed for at indrette endnu flere hyggelige siddepladser på det flisebelagte terrassemiljø, hvor I også kan opholde jer helt ugeneret. Hvis alle disse fordele i sig selv ikke var nok til at overbevise jer om at rykke tilværelsen til Gammelgårdsvej 34, så er beliggenheden – uden at overdrive – prikken over i'et. Villaen er nemlig beliggende i det attraktive Hjortespring, der er en velfungerende og grøn bydel, der grænser op mod Hareskovby til den ene side og Herlev til den anden. Det betyder altså, at I kommer til at bo dejligt centralt med kort afstand til både byliv og natur. På 10 minutter kan I bl.a. cykle til S-toget samt til Hareskovens stille ro, og så har I alt til hverdagen lige her i Hjortespring med både indkøbsmuligheder, svømmehal, forskellige pasningstilbud og en populær skole, der kan nås via stisystemer fra området.
Økonomien i boligen
Kontakt
Kontakt
Rasmus Vindahl Frederiksen
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingKom foran i køen
Tilmeld dig Nyboligs køberkartotek og få løbende besked om alle de boliger, vi har til salg - også dem der endnu ikke er annonceret.
Opret i køberkartotekHvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse